Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk oromo og sunni muslim fra [A], Etiopien. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at han vil blive fængslet eller slået ihjel af de etiopiske myndigheder, fordi han tidligere har været fængslet, og fordi han deltog i en demonstration i [efteråret] 2015. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han [i vinteren] 2015 blev anholdt af politiet, og at han var tilbageholdt i 1 måned og 10 dage. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb og spurgt ind til, hvad han havde lavet under sit besøg i Addis Ababa i slutningen af 2014, og hvem han arbejdede sammen med. Da ansøgeren blev løsladt fik han at vide af myndighederne, at de ville holde øje med ham, og hvis de så ham med de forkerte personer eller det forkerte sted, ville det gå ud over hans liv. I [efteråret] 2015 deltog ansøgeren i en demonstration imod myndighedernes beslaglæggelse af oromo-befolkningens jord omkring Addis Ababa. Ansøgeren arbejdede på daværende tidspunkt som taxachauffør og deltog i demonstrationen sammen med nogle af sine kollegaer. Kort efter demonstrationen var startet, blev demonstranterne beskudt af politiet, og ansøgeren flygtede fra demonstrationen og hjem til sin bopæl. Den [senere i efteråret] 2015 rejste ansøgeren til Addis Ababa. Mens han opholdt sig i Addis Ababa, tog han kontakt til sin kollega, Adem, som fortalte, at nogle af ansøgerens kollegaer var blevet anholdt af myndighederne, som havde fundet ud af, at de havde deltaget i demonstrationen. [I vinteren] 2015 udrejste ansøgeren legalt af Etiopien. I [foråret] 2016 var ansøgeren i telefonisk kontakt med sin moster, [B], som fortalte ansøgeren, at deres bopæl var blevet opsøgt af myndighederne, som havde spurgt efter ansøgeren. I maj 2016 var ansøgeren i telefonisk kontakt med sin bror, [C], som fortalte ansøgeren, at han flere gange var blevet opsøgt af myndighederne, som havde spurgt efter ansøgeren og truet [C] med, at de ville komme efter [C]. [C] fortalte også ansøgeren, at han på grund af dette havde til hensigt at udrejse af Etiopien. I [efteråret] 2016 var ansøgeren i telefonisk kontakt med sin ven, [D], som fortalte ansøgeren, at [B] var flyttet fra bopælen i [foråret] 2016, fordi hun flere gange var blevet opsøgt af myndighederne, som havde spurgt efter ansøgeren og [C]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår divergerende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om blandt andet, hvor mange gange hans moster er blevet opsøgt af myndighederne. Han har således til Oplysnings- og motivsamtalen den [i sommeren] 2016 oplyst, at hans moster alene var blevet opsøgt af myndighederne en gang. Under samtalen [i efteråret] 2017 har han forklaret, at han havde fået oplyst, at mosteren blev opsøgt flere gange af myndighederne, og under sin forklaring for nævnet har han oplyst, at mosteren blev opsøgt hver dag i en uge. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om myndighedernes kontakt til hans bror og om brorens udrejse af Etiopien. Endelig har ansøgeren forklaret udbyggende om de overgreb, som han angiveligt blev udsat for under tilbageholdelsen i [vinteren] 2015. Han har således først for nævnet forklaret, at han blev udsat for tortur i form af piskeslag under fodsålerne. Henset til, at ansøgeren angiveligt blev tilbageholdt i [vinteren] 2015 som følge af, at han havde opholdt sig i Addis Ababa i en periode og til, at han ved løsladelsen havde fået oplyst, at myndighederne ville holde øje med ham, har Flygtningenævnet videre lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at klageren uden problemer kunne opholde sig ca. 14 dage i Addis Ababa i [foråret] 2015, ligesom han uden problemer igen opholdt sig i Addis Ababa [i en periode op til hans udrejse i] 2015. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren udrejste legalt fra Etiopien på et tidspunkt, hvor nogle af hans kolleger angiveligt var efterlyst og anholdt for at have deltaget i demonstrationen i [efteråret] 2015, hvilket ansøgeren var bekendt med. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det en vis vægt, at ansøgeren indrejste i Danmark [i vinteren] 2015, men først søgte om asyl [i foråret] 2016, hvor han havde fået afslag på familiesammenføring. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2019/8/snd
