Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk oromo og kristen fra Lode Hetosa, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller slået ihjel, fordi han har nægtet at anholde demonstranter. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han blev færdiguddannet som politibetjent i 2008 eller 2009. Ansøgeren arbejdede som politibetjent frem til sin udrejse i foråret 2016. Ansøgerens overordnede bad i 2015 ansøgeren om at anholde oromoer, fordi de demonstrerede for deres rettigheder, men ansøgeren modsatte sig ordren, fordi han sympatiserede med demonstranterne. Ansøgeren fik i [starten af] 2016 en advarsel af sine overordnede, der igen beordrede ansøgeren til at anholde demonstranterne. I [foråret] 2016 blev ansøgeren anholdt og tilbageholdt i 15 dage, fordi han fortsat havde nægtet at anholde demonstranterne. Herefter blev ansøgeren løsladt og truet med, at det ville få konsekvenser, såfremt ansøgeren på ny modsatte sig ordrer. Ansøgeren opholdt sig herefter i Addis Ababa, mens han søgte visum på den danske ambassade. Ansøgeren udrejste legalt [senere på foråret] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår divergerende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under interviewet i forbindelse med ansøgningen om visum på Den Danske Ambassade [i foråret] 2016 har forklaret, at han havde været atlet i cirka 9 år og ikke havde haft andre job. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at han havde arbejdet som politimand i ca. 7 – 8 år. Han forklarede videre, at han i forbindelse med sit arbejde som politimand havde været ansvarlig for at anholde folk, og at dette var forbundet med hans asylmotiv. Han havde ikke tidligere haft problemer med at anholde oromo-demonstranter, men på det seneste havde han haft svært ved denne opgave. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen ikke var i stand til at redegøre konkret for sine arbejdsopgaver inden for politiet, fra han var færdiguddannet i 2008/2009 til udrejsen i 2016. Han forklarede endvidere først, at han skulle acceptere ordrer om at torturere og mishandle folk, hvilket han ikke efterkom, dernæst at han aldrig havde fået en sådan ordre direkte for senere at forklare, at han skulle fange folk og udlevere dem til tortur. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hans arbejdsopgaver var forbundet med at være vagt, herunder ved demonstrationer. Ansøgerens forklaring om, at han godt kan have underskrevet referatet af interviewet på ambassaden, men ikke kan stå inde for oplysningerne, forekommer ikke overbevisende. Nævnet bemærker hertil, at tilgængelige oplysninger om ansøgerens løbstider i maraton i Marokko i 2014 og i Copenhagen maraton i [foråret] 2016 bestyrker oplysningen om, at ansøgeren er professionel løber, ligesom det forekommer usandsynligt, at ansøgeren uden at være professionel løber skulle kunne finansiere udgifterne ved at rejse til København for at deltage i et maratonløb. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren kunne udrejse legalt af Etiopien – og efter sin forklaring blive udrejsekontrolleret af de etiopiske myndigheder - såfremt han var efterstræbt af myndighederne. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at oplysningerne i interviewet i forbindelse med ansøgerens ansøgning om visum på Den Danske Ambassade stemmer overens med oplysningerne fra [A] i dennes mail [fra sommeren] 2017, hvoraf blandt andet fremgår, at ansøgeren er professionel atlet i […] Club, at hans manager var ”[A]”, og at han forud havde deltaget i løb i Marokko og Thailand. Ansøgerens forklaring til asylsamtalen om, at han ikke kender [A] og til sin advokat og under mødet i Flygtningenævnet om, at han aldrig har været i [A’s] træningsgruppe og kun har set ham én gang i Etiopien og blot havde fået at vide, at han skulle oplyse, at det var gennem [A], at han fik mulighed for at komme til Danmark, forekommer utroværdig. På baggrund af ovenstående væsentlige divergenser, og da forklaringen ikke forekommer troværdig, tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring. Da nævnet således ikke kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, er der ikke grundlag for at udsætte sagen på iværksættelse af en torturundersøgelse. Nævnet finder heller ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen til en fornyet behandling af oplysningerne fra [A] og bemærker herved, at oplysningerne er indgået i Udlændingestyrelsens behandling af sagen, ligesom [A] efter ansøgernes forklaring ikke kender til hans asylmotiv. Flygtningenævnet finder endeligt ikke, at de generelle forhold i Etiopien kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet bemærker særligt vedrørende ansøgerens frygt for overgreb ved en tilbagevenden til Etiopien, som følge af, at han er udrejst af landet, at ansøgeren er udrejst legalt. Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” etio/2019/7/mah
