Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører hovedklanen Darod, underklanen Ogaden og subklanen […]. Han er sunnimuslim og fra [by 1], Hiraan, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men hans far, som er etiopisk statsborger, er medlem af ONLF-militsen i Etiopien. Ansøgeren har i forhold til Etiopien som asylmotiv henvist til, at han frygter myndighederne i Etiopien, fordi de tror, at han har tilknytning til ONLF eller har oplysninger om hans fars medlemskab af ONLF. Han har til støtte herfor oplyst, at han blev tilbageholdt af Liyu Police i 2012. Han var fængslet i to måneder og blev udsat for fysiske overgreb. De forsøgte at presse ham til at tilstå, at han tilhørte ONLF, men ansøgeren benægtede det. Han blev løsladt efter to måneder, men fik at vide, at han stadig var sigtet, og at de fortsat ledte efter bevismateriale. Ansøgeren indrejste i Etiopien i 2015 fra Somalia, da han ikke kunne benytte en anden rejserute. Han blev skjult, da han kom til Addis Ababa og blev kontrolleret af toldmyndighederne. Ansøgeren har efter ankomsten til Danmark lagt digte på Facebook og YouTube, hvor han blandt andet taler om ONLF. Ansøgeren har i forhold til Somalia som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han vil blive dræbt af al-Shabaab, fordi han har arbejdet i en videobutik, hvorfra han solgte musik og film med et seksuelt indhold, og fordi han har fået lavet tatoveringer. Han har til støtte herfor oplyst, at han flyttede til [by 1] i 2013 og begyndte at arbejde i butikken. På et ukendt tidspunkt i 2014, blev klageren opsøgt af al-Shabaab, som konfiskerede en række af de varer, som ansøgeren solgte i butikken. En uge senere kom de tilbage og tog ansøgerens chef med, som de tilbageholdt i to uger. Ansøgeren blev senere opsøgt af al-Shabaab i butikken, hvor de tog ham med og tilbageholdt ham i to uger. De udsatte ham for fysiske overgreb og sagde, at han ikke længere måtte sælge forbudte varer. Han har derudover i forhold til Somalia som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af Hawiye-klanen, fordi han har gjort en kvinde fra klanen gravid udenfor ægteskab. Han har til støtte herfor oplyst, at han mødte kvinden, [A], i sin butik på et tidspunkt i 2013. De begyndte at ses privat og blev forelskede. [A] tilhørte Hawiye-klanen, og ansøgeren vidste at hendes klan ikke ville tillade dem at være sammen. De blev hemmeligt viet i begyndelsen af 2017, og på et ukendt tidspunkt i midten af 2014 blev Farah gravid. Hendes familie opdagede, at hun var gravid, og hendes bror og far opsøgte ansøgeren i butikken, mens ansøgeren lå og sov om natten for at holde vagt. De tog ansøgeren med til deres bopæl, hvor de udsatte ham for fysiske overgreb i to uger, hvorefter de løslod ham. Ansøgeren levede efterfølgende i skjul i fire måneder, indtil han i 2015 udrejste af Somalia. Ansøgeren har i forbindelse med behandlingen af sagen i Flygtningenævnet endvidere som asylmotiv henvist til, at han har skiftet seksuel orientering. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er født i [by 1], Hiraan-området i Somalia. Som 7-årig flyttede han med familien til Jigjiga i Etiopien, hvor han boede indtil 2013, hvorefter han vendte tilbage til [by 1] i Somalia. Ansøgerens far er etiopisk statsborger, og ansøgerens mor er somalisk statsborger. På baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger om statsborgerskab i henholdsvis Somalia og Etiopien lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren er statsborger i Etiopien, og at han asylretligt skal vurderes i forhold hertil. Nævnet har herved lagt vægt på oplysningerne om, at somalisk statsborgerskab alene nedarves fra fædre, og at børn får etiopisk statsborgerskab, hvis en eller begge forældre er etiopiske statsborgere, uanset om barnet er født i eller udenfor Etiopien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de etiopiske myndigheder til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret væsensforskelligt til de danske henholdsvis svenske asylmyndigheder, hvorfor ansøgerens generelle troværdighed er væsentligt svækket. Derudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke i sit asylskema har nævnt sin frygt for forfølgelse fra de etiopiske myndigheder, og at han under nævnsmødet har udbygget sin forklaring om konflikten med de etiopiske myndigheder. Under nævnsmødet har ansøgeren således forklaret, at han også før 2012 har været tilbageholdt og tortureret af de etiopiske myndigheder, hvilket han ikke har forklaret om til Udlændingestyrelsen. Det forekommer endvidere mindre sandsynligt, at ansøgeren valgte at indrejse i Etiopien i 2015, hvis han frygtede de etiopiske myndigheder, og at han kunne indrejse legalt uden problemer. På denne baggrund tilsidesættes ansøgerens forklaring om sin konflikt med de etiopiske myndigheder som konstrueret og utroværdig. Ved vurderingen af ansøgerens påberåbte sur place-asylmotiv finder Flygtningenævnet, at ansøgerens troværdighed er yderligere svækket, idet ansøgerens oprindelige asylmotiv er tilsidesat som utroværdigt. Dertil kommer, at der er grund til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens forklaring om sit sur place-asylmotiv, særligt når det påberåbte skift i seksuel orientering finder sted efter det tidspunkt, hvor ansøgeren har modtaget afslag på asyl. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende og undvigende vedrørende sit forhold sin kæreste, herunder har ansøgeren ikke umiddelbart kunnet forklare, hvilket arbejde kæresten har, selvom kæresten angiveligt er taxachauffør. Endvidere er ansøgerens forklaring om, hvorfor han ikke har kunnet fremvise fotos af kæresten, utroværdig. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Det forhold, at ansøgeren har lagt materiale på Facebook og YouTube, kan ikke føre til en ændret vurdering, da der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren herved er kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til de etiopiske myndigheder. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen som påstået, og Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2019/17/DH
