etio20193

Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Etiopien. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører hovedklanen Ogaden, subklanen […] og familieklanen […]. Hun er sunnimuslim fra [byen 1], Aware, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men hendes far er leder af en enhed af ONLF. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at de etiopiske myndigheder vil dræbe hende, fordi hun har nægtet at bære våben for Liyu Police. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at en gruppe fra Liyu Police [ultimo] 2015 kom til hendes skole for at hverve elever til politiet. De havde medbragt en liste, hvoraf ansøgerens navn fremgik. Ansøgeren og de øvrige elever, der fremgik af listen skulle den efterfølgende dag møde på politistationen. Hun tog hjem til sin mor efter skole og fortalte, hvad der var sket. Ansøgeren tog den efterfølgende dag hen på politistationen, hvor hun underskrev nogle dokumenter og blev informeret om, at hun dagen efter skulle møde på stationen igen, hvor aftjeningsperioden begyndte. Ansøgerens mor ringede til ansøgerens farbror og fortalte, hvad der var sket. Han ringede tilbage nogle timer senere og fortalte ansøgerens mor, at han ville hjælpe ansøgeren ud af Etiopien. Den efterfølgende morgen blev ansøgeren hentet af sin farbror, som præsenterede hende for nogle khat-sælgere, der hjalp hende ud af byen. Hun udrejste af Etiopien den [dato ultimo] 2015. Ansøgeren har tillige som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive dræbt af myndighederne, fordi hendes far er leder af en enhed af ONLF. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes far har været tilhænger af ONLF i mange år og har støttet organisationen økonomisk. Familiens bopæl blev på grund af dette gentagne gange opsøgt og ransaget af myndighederne. Ansøgeren har i forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet henvist til, at hun derudover frygter at blive dræbt af sin familie og klan eller blive tvangsbortgift. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun i [efteråret] 2018 har fået et barn uden for ægteskab. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund.  Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om blandt andet, hvor ofte familiens bopæl blev opsøgt af myndighederne, og om hvordan hendes udrejse blev arrangeret. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt hun viste pas og ID-kort ved sin udrejse. Til Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at hun viste såvel pas og ID-kort, mens ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at hun passerede grænsen uden at fremvise hverken pas eller ID-kort. Dertil kommer, at ansøgerens oplysninger i asylskemaet om, hvordan og hvornår hun har fået udstedt sit pas, ikke stemmer med oplysningerne i ansøgerens pas, eller den forklaring som ansøgeren har givet herom under nævnsmødet. Flygtningenævnet har ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og undvigende på spørgsmål vedrørende rekrutteringen på hendes skole, herunder antallet af elever i klassen, deres alder samt antallet af elever på Liyu Polices liste. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvordan hun blev forsøgt rekrutteret til Liyu Police ikke stemmer overens med baggrundsoplysningerne, jf. Landinfos Respons, Etiopia: Spesialpolitiet (Liyu Police) i Somaliregionen af 3. juni 2016. Heraf fremgår, at Liyu Police ikke anvender tvangsrekruttering. Arbejdsløsheden i Somaliregionen er høj, og det er meget lukrativt at arbejde for Liyu Police. Lønnen er god, og medlemmerne får lov til at beholde beslaglagte værdier. Liyu Police er interesseret i loyale og motiverede medlemmer, hvilket tvangsrekrutterede ikke kan forventes at være. Liyu Police har kun i ringe grad brug for at rekruttere, og ledige stillinger annonceres ikke længere, men bekendtgøres gennem klannetværket. Det forekommer på denne baggrund usandsynligt, at Liyu Police skulle have haft ansøgerens navn på en liste og forsøgt at rekruttere ansøgeren, idet myndighederne kendte til ansøgerens fars tilslutning til ONLF. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sin konflikt med Liyu Police som konstrueret og utroværdigt. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at ansøgeren har født et barn i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder, at de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder oplysningerne om forekomsten af æresdrab, ikke give grundlag for at antage, at ansøgeren eller barnet vil lide overlast ved en tilbagevenden til Etiopien. Ansøgeren har heller ikke ved sin forklaring sandsynliggjort, at hun skulle risikere asylbegrundende forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen som påstået og stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2019/16/DH