Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk oromo og kristen af religiøs trosretning fra Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt haft tilknytning hertil. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de etiopiske myndigheder, idet han på Facebook har delt billeder af en kendt maratonløbers protest mod forholdene for oromoer i Etiopien. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at maratonløberen, Feyisa Lalisa, i sommeren 2016 deltog i De Olympiske Lege, hvor han kort tid inden målstregen krydsede sine arme over hovedet for at protestere mod de etiopiske myndigheders behandling af etniske oromoere. Ansøgeren, der selv er maratonløber og har deltaget på det etiopiske landshold, delte tv-billederne af Feyisa Lalisas protest med andre maratonløbere på Facebook. [I efteråret] 2016 udrejste ansøgeren af Etiopien for at deltage i et maratonløb i Litauen. Ansøgeren ankom [i efteråret] 2016 til Sverige, hvor han ringede til sin ven, [A], i Etiopien. [A] fortalte ansøgeren, at ansøgerens bopæl var blevet ransaget af myndighederne, som havde konfiskeret ansøgerens computer. Omkring to uger efter talte ansøgeren med sin søster, som oplyste, at hun var blevet tilbageholdt af myndighederne i et døgn umiddelbart efter ansøgerens udrejse. Ansøgeren er endvidere blevet gjort bekendt med, at myndighederne har lukket ansøgerens frisørsalon og butik, samt at tre af ansøgerens venner fra Etiopien er blevet anholdt efter at have delt de samme billeder, som ansøgeren havde delt, på Facebook. I omkring [sommeren] 2017 blev ansøgerens kæreste, som opholdt sig i Etiopien, tilbageholdt af myndighederne i to uger som følge af ansøgerens aktiviteter på Facebook. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive fængslet, idet han imod myndighedernes befaling har nægtet at købe aktier i en offentlig dæmning/betale særlig afgift til dæmningen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2013 blev fængslet i fire måneder, efter han havde nægtet at købe aktier i et projekt angående en dæmning, som regeringspartiet EPRDF havde planer om at få opført. Ansøgeren blev under tilbageholdelsen udsat for vold. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger afgørende vægt på, at ansøgeren er ud- og indrejst i Etiopien adskillige gange i 2016 uden i den anledning at have haft problemer med de etiopiske myndigheder. Ansøgeren kan således ikke anses for at være forfulgt ved udrejsen af landet [i efteråret] 2016. For så vidt angår ansøgerens tilslutning til oromoernes protest mod den daværende regerings behandling af oromoerne ved at have delt Feyisa Lalisas protesttegn på sin Facebook-profil, bemærker Flygtningenævnet, at denne politiske aktivitet må anses for at være af ganske begrænset omfang og karakter. Uanset, at ansøgeren må anses for at være en profileret løber, finder Flygtningenævnet ikke, at denne begrænsede aktivitet på nuværende tidspunkt og under de nuværende generelle forhold indebærer, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Etiopien. Flygtningenævnet bemærker, at asylmotivet i sig selv er omfattet af flygtningekonventionen. Der er i øvrigt ikke reel risiko for, at ansøgeren udsættes for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Etiopien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2019/10/JEA
