Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2016
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk oromo og er kristen tilknyttet pinsebevægelsen fra Ziway, Etiopien. Ansøgeren har sympatiseret med Oromo Liberation Front (OLF) siden 2004. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive anholdt og slået ihjel af de etiopiske myndigheder, fordi han er oromo, og fordi ansøgeren har modarbejdet regeringen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 2006 udrejste illegalt af Etiopien til Sydafrika, fordi han sympatiserede med Oromo Liberation Front (OLF), og fordi han havde udført politiske aktiviteter imod regeringen i Etiopien. I Sydafrika var ansøgeren politisk aktiv for partiet ESAT, som i eksil arbejdede mod den etiopiske regering. Ansøgeren udrejste af Sydafrika i 2015 på grund af spændinger mellem Sydafrikas statsborgere og udlændinge. Ansøgeren indrejste illegalt i Etiopien, hvor han opholdt sig forskellige steder, herunder hos sin familie i landsbyen Ziway Batu. Ansøgeren agiterede for oromoernes rettigheder og deltog i regimekritiske aktiviteter. I [slutningen af] 2015 fik ansøgeren at vide af en person, der arbejdede for efterretningstjenesten, men som sympatiserede med oppositionen, at han skulle passe på, fordi myndighederne var bekendt med hans politiske aktiviteter. Ansøgeren blev advaret mange gange. Ansøgeren blev opsøgt af repræsentanter fra sikkerhedstjenesten, som var loyale over for myndigheder, to til tre gange i byen Ziway Batu. Ansøgeren fik at vide, at han skulle stoppe med sit modstandsarbejde og samarbejde med regeringen. [I sommeren] 2016 udrejste ansøgeren af Etiopien ved brug af sit eget ægte pas og et visum udstedt i eget navn men med en forfalsket angivelse af hans stilling og formålet med udrejsen. Han fløj fra Etiopien til Danmark. Omkring en måned efter ansøgerens udrejse blev hans families bopæl opsøgt af myndighederne, der spurgte efter ham. Myndighederne har også spurgt ansøgerens ven, Shume, til, hvor ansøgeren opholder sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været overfladisk og upræcis, hvorfor den ikke forekommer selvoplevet, ligesom den har været usandsynlig og divergerende på en række centrale punkter, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Indledningsvist skal flygtningenævnet bemærke, at ansøgeren, der har en lang skolegang bag sig og er veluddannet, i sit meget detaljerede asylskema overordnet har redegjort for den politiske udvikling i Etiopien over en længere årrække uden nærmere at komme ret meget ind på, hvordan han selv har udført regimekritiske aktiviteter, og hvorfor og hvordan myndighederne begyndte at eftersøge ham, så han var nødsaget til at flygte. Ansøgeren har heller ikke hverken i sit asylskema eller under samtalerne redegjort nærmere for, hvem det var, han afholdt hemmelige møder med, hvad det var for møder og demonstrationer, han koordinerede, og hvor og hvordan han udførte arbejde blandt ungdommen med at oplyse om oromoernes sag og kampen for deres rettigheder. Det bemærkes i den forbindelse videre, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren i sit asylskema ikke har anført noget om hans fars tilknytning til OLF, og de konsekvenser denne tilknytning har haft for hans far og resten af familien, ligesom han ikke har anført noget om sin egen sympati for OLF. Ansøgeren har blandt andet forklaret, at han var en form for bagmand, hvilket er påfaldende set i lyset af, at han ikke forklaret om, at han skulle være fast tilknyttet en politisk gruppering. Ansøgerens har videre på den ene side forklaret, at han levede nærmest under jorden, efter at han var kommet tilbage fra Sydafrika, men har samtidig forklaret, at hans modstandsarbejde bestod i at rette henvendelse til unge mennesker på gaden for at agitere for oromoernes sag, hvilket heller ikke forekommer sandsynlig set i lyset af den fare, han herved udsatte sig selv for. På samme måde forekommer det mindre sandsynligt, at ansøgeren, der havde været beskæftiget med regimekritisk arbejde både før udrejsen i 2006 og under opholdet i Sydafrika, skulle vælge at rejse tilbage til Etiopien i 2015 efter den store protestbølge, der opstod i kølvandet af studenterdemonstrationerne, der brød ud i 2014. Det forekommer i den forbindelse også usandsynligt, at ansøgeren, der allerede i forbindelse med udrejsen i 2006 skulle have været i myndighedernes søgelys, valgte at tage ophold i den samme by, som han havde boet i før den første flugt. Nævnet har herved også tillagt det betydning, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit opholdssted efter tilbagekomsten, idet det først var, da han blev foreholdt denne omstændighed i asylsamtalen, at han oplyste, at han var på flugt også efter tilbagekomsten og flyttede rundt forskellige steder. Ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, om han efter genindrejsen i Etiopien er blevet opsøgt af myndighederne eller ej, hvilke myndighedspersoner der har været tale om og antallet af gange, han er blevet opsøgt. Også med hensyn til, om familiens bopæl blev ransaget af myndighederne efter hans udrejse, eller om de alene opsøgte hans mors bopæl og spurgte efter ham, og hvor mange gange bopælen er blevet opsøgt efter ansøgerens udrejse, har forklaringen været divergerende. Endelig bemærkes, at ansøgerens forklaring om, at han valgte at udrejse, fordi han var eftersøgt af myndighederne, ikke er sandsynlig set i lyset af, at han afventede at skaffe et visum, der blev udarbejdet i hans eget navn, og at han udrejste ved at gøre brug af dette visum og sig eget ægte pas via lufthavnen i Addis Ababa. Det gør ikke nogen forskel heri, at han har forklaret, at der blev betalt bestikkelse i lufthavnen i forbindelse med udrejsen henset til, at denne måde at udrejse på var særdeles farlig for ham, og at det ikke giver meget mening, at han afventede et visum henset til, at det var muligt at bestikke sig gennem myndighedskontrollen. Efter ansøgerens forklaring lægger nævnet til grund, at den omstændighed, at hans far har været politisk aktiv, ikke har givet ansøgeren problemer, og at faren stoppede sit politiske arbejde i 2000, hvorfor det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren af denne grund vil blive forfulgt af myndighederne i Etiopien. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han under opholdet i Danmark har udført regimekritiske aktiviteter, der er kommet til de etiopiske myndigheders kendskab, herefter og idet nævnet ikke har lagt ansøgerens forklaring om hans politiske aktiviteter til grund, er det ikke sandsynliggjort, at han er profileret i forhold til myndighederne, og at han derfor vil være i myndighedernes søgelys ved en tilbagevenden til Etiopien. Hverken de generelle forhold for oromoer i Etiopien eller den omstændighed, at ansøgeren har været udrejst til vesten kan begrunde, at han meddeles asyl. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Etiopien risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2019/14/FAM
