Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning fra Jijiga, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at hun vil blive slået ihjel af de etiopiske myndigheder, fordi de mistænker hende for at være medlem af Ogaden National Liberation Front (ONLF), idet hendes tidligere ægtefælle, som hun blev skilt fra i starten af 2014, har været medlem af partiet. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun i [starten af] 2015 blev anholdt af de etiopiske myndigheder i [sin forretning] og efterfølgende fængslet i [et fængsel i Jijiga], hvor hun blev udsat for fysiske og seksuelle overgreb. Dagen efter, ansøgeren var blevet anholdt, blev hun stillet for en domstol. Der blev ikke afsagt dom, da domstolen fandt det påkrævet, at der blev foretaget flere undersøgelser i sagen. Ansøgeren blev efter retsmødet flyttet til Ogaden-fængslet, hvor hun var tilbageholdt i lidt mindre end tre måneder. Under opholdet i Ogaden-fængslet blev ansøgeren løbende afhørt om, hvor hendes tidligere ægtefælle befandt sig, hvor medlemmer af ONLF befandt sig, og om hun selv var tilknyttet ONLF. Under afhøringerne blev ansøgeren gentagne gange udsat for fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. Efter omkring tre måneder i Ogaden-fængslet blev ansøgeren syg, og hun blev derfor overført til [et hospital i Jijiga]. Efter tre dages behandling fik ansøgeren det bedre, og da hun havde været indlagt i fem dage, lykkedes det hende at flygte fra hospitalet. Ansøgeren tog en taxa fra hospitalet til sin morbrors bopæl. Med morbrorens hjælp fandt ansøgeren en menneskesmugler, som hjalp hende med at udrejse af Etiopien. Efter ansøgerens udrejse har hun fået oplyst, at hendes morbror [i sommeren] 2017 er blevet anholdt, fordi myndighederne var blevet bekendt med, at han havde hjulpet hende med udrejsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren udover mindre divergenser også har forklaret divergerende om centrale dele af asylmotivet og om, hvorvidt hun kom hen til sin søn efter, han blev slået af myndighederne, eller ej, hvilket hun i hvert fald burde kunne huske, idet hun har forklaret, at hun i forbindelse med den angivelige tilbageholdelse fokuserede på sin søn og på, at hun var mor. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt hun fik mulighed for at komme hen til sin søn og se hans håndled, efter han blevet slået og revet fra hende, eller om hun blev holdt tilbage, således at hun ikke kunne komme hen til ham. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt myndighederne spurgte efter hendes mand allerede ved anholdelsen af hende, eller først da hun kom i retten. Ansøgeren har således først forklaret, at hun allerede i [forretningen] blev bedt om at oplyse, hvor hendes tidligere ægtefælle var, mens hun under nævnsmødet oplyste, at hun først blev spurgt om sin tidligere ægtefælle, da hun var i retten. Endelig har ansøgeren forklaret upræcist og divergerende om, hvornår hun blev afhørt og om, hvornår hun blev udsat for overgreb. Ansøgeren har i den forbindelse ikke kunne forklare nærmere om, hvorfor hun blev taget fra fængslet og til en særlig plads, når hun blev udsat for overgrebene, men har alene oplyst, at hun blev taget hen til pladsen, fordi denne lå væk fra beboelsesområder. Det fremgår i øvrigt af baggrundsoplysningerne, at voldtægter og tortur finder sted inde i Ogaden Jail-fængslet. Endelig finder Flygtningenævnet, at det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren, der var indlagt sammen med andre fanger fra fængslet, kunne flygte ud af fængslet ved at sige, at hun skulle på toilettet, for derefter at få lov til at gå på toilettet uden bevogtning og således kunne forlade fængslet frit gennem døren og stige ind i en taxa, som holdt uden for hospitalet. Det forekommer tillige mindre sandsynligt, at fængslet skulle aflevere ansøgerens ID-kort til lægen, der skulle lægge det ved siden af ansøgeren, så ansøgeren frit kunne tage det. Sammenfattende finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2018/12/MGO
