Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er angiveligt etnisk tigrigna og kristen ortodoks af trosretning. Ansøgeren angiver at være eritreisk statsborger. Ansøgeren er født i Addis Abeba, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun er eritreisk statsborger, og at hun ved indrejse i Eritrea frygter på ny at blive indkaldt til nationaltjeneste. Hun har også henvist til, at hun ved indrejse i landet frygter konsekvenserne af, at hun er udrejst illegalt af Eritrea. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hun hendes fader er eritreisk statsborger og at ansøgeren ligeledes er eritreisk statsborger. Ansøgerens moder er etiopisk statsborger. Ansøgeren er født i Etiopien, og at hun udrejste derfra til Sudan i år 2000, da hun var omkring 10 år gammel. Ansøgeren udrejste sammen med sin bedstemoder, fordi mange eritreere på det tidspunkt blev sendt tilbage til Eritrea på grund af krigen mellem Eritrea og Etiopien, og fordi ansøgerens fader blev udvist fra Etiopien til Eritrea i 1999. Ansøgeren boede i Khartoum, Sudan, i 10 år sammen med sin bedstemor. I juni 2010 rejste ansøgeren sammen med sin bedstemor til Eritrea, fordi hendes bedstemor var blevet syg og ville tilbringe sine sidste dage i Eritrea. Ansøger opholdte sig i [en landsby tæt på Asmara] frem til marts 2011. Ansøgeren rejste tilbage til Khartoum, fordi hun modtog en indkaldelse til det eritreiske militær. Ansøgeren opholdte sig herefter i Sudan i to år og otte måneder, hvorefter hun udrejste til Europa på grund af de svære forhold for flygtninge i Sudan. Det påhviler ansøgeren at sandsynliggøre sin identitet og sit asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin nationalitet og asylmotivet til grund, idet ansøgeren har forklaret stærkt divergerende og udbyggende. Ansøgeren har forklaret, at hendes familie på faderens side stammer fra Eritrea, at ansøgerens moder er etiopier, og at ansøgeren er født i Etiopien i 1990. Ansøgeren har forklaret divergerende om sin kontakt med moderen, idet ansøgeren i asylskemaet har oplyst, at hun, da familien blev tvunget til at forlade Etiopien blev væk fra moderen på vejen fra Etiopien til Eritrea. Under motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun blev væk fra moderen i Addis Abeba, og at hun herefter udrejste til Sudan sammen med farmoderen. Over for Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret både, at moderen døde kort efter fødslen, og at hun har set moderen en enkelt gang i forbindelse med en begravelse. Ansøgeren har forklaret, at hun frem til 1998-1999 boede sammen med faderen og farmoderen, og at hun herefter frem til 2010 boede sammen med farmoderen. Både faderen og farmoderen stammer angiveligt fra Eritrea. Ansøgeren taler imidlertid ikke tigrinya, men derimod amharik. Ansøgeren har ikke kunnet fremlægge nogen form for dokumentation for det påståede eritreiske statsborgerskab, men har forklaret divergerende om, hvorvidt hun i Sudan har fået udstedt et eritreisk id-kort. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen således forklaret, at hun i 2008, mens hun opholdt sig i Sudan, fik udstedt et sådant kort. Ansøgeren har forklaret, at hun i juni 2010 rejste med sin farmoder tilbage til Eritrea, og at hun i perioden frem til marts 2011 opholdt sig i området [omkring Asmara]. Under asylsamtalen forklarede ansøgeren, at hun i forbindelse med rejsen til Eritrea ikke fik udstedt dokumenter, men at hun indrejste på grundlag af nogle sudanesiske dokumenter som bedstemoderen havde fremskaffet, i det ansøgeren endnu ikke havde fået udsted et eritreisk id-kort. Ansøgeren har videre forklaret, at hun ikke var i kontakt med eller blev registeret af nogen myndighed, medens hun i perioden fra juni 2010 til marts 2011 angiveligt opholdt sig i Eritrea. Ansøgeren har ikke kunnet redegøre for, hvorledes de eritreiske myndigheder på den baggrund kunne have opnået kendskab til ansøgerens identitet, og til at hun opholdt sig i Eritrea. Ansøgeren har under nævnsmødet fremlagt et id-kort, der angiveligt er udstedt af de sudanesiske flygtningemyndigheder, og hvoraf fremgår, at ansøgeren er flygtning fra Eritrea. Ansøgeren har oplyst, at hun har fået dokumentet, der er udstedt i 2010, tilsendt fra en veninde i Sudan primo juni 2015. Id-kortet skulle angiveligt være udstedt i forbindelse med, at ansøgeren opholdt sig i en flygtningelejr i Sudan. Ansøgeren har på intet tidspunkt forud for nævnsmødet oplyst herom. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring i sin helhed må forkastes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret, at hun er født i Etiopien i 1990. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren skal vurderes asylretligt i forhold til Etiopien. Ansøgeren har ikke oplevet konflikter med myndighederne eller med privatpersoner i Etiopien, og der er derfor ikke grund til at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Etiopien vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2015/2
