Nævnet meddelte i april 2005 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Eritrea, født i 1974. Indrejst i august 2001. På ny indrejst i december 2004 efter at være blevet tilbagetaget fra Sverige. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren under nævnsmødet havde været præget af, at han led af en psykisk sygdom, og at dette måtte tages i betragtning ved vurderingen af ansøgerens til tider svækkede hukommelse. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig, at han frygtede konsekvenserne af, at han i 1999 deserterede fra militæret. Uanset at der havde været visse uklarheder og uoverensstemmelser i ansøgerens forklaring om indkaldelsen til militæret, den efterfølgende anholdelse og desertering, lagde et flertal af Flygtningenævnets medlemmer i alt væsentligt ansøgerens forklaring til grund. Flertallet fandt, at det ikke kunne afvises, at ansøgeren var registreret i Eritrea som deserteret fra militæret. Under hensyn til baggrundsoplysningerne om forholdene for desertører, herunder risikoen for tortur, og om forholdene i fængsler i øvrigt, jf. US Departement of State Country Report on Human Rights Practices 2004, sektion 1 c, fandt flertallet, at ansøgerens subjektive frygt for konsekvenserne ved desertering var således begrundet i objektive omstændigheder, at det ikke burde kræves, at ansøgeren skulle vende tilbage til Eritrea. Eri/2005/2
