Nævnet meddelte i oktober 2013 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2004. I 2006 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. I 2006 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. I 2013 genoptog Flygtningenævnet sagen på baggrund af nye oplysninger om ansøgerens forhold samt nye baggrundsoplysninger om ind- og udrejseforholdene i Eritrea.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er 64 år, etnisk tigrina og kristen fra […], Eritrea. Flygtningenævnet stadfæstede den […] 2006 Udlændingestyrelsens afgørelse om at meddele ansøgeren afslag på hendes ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren havde til støtte for ansøgningen blandt andet henvist til, at hendes ægtefælle, der havde været aktiv for Eritrean Democratic Party (EDP), havde været fængslet siden begyndelsen af 2002. Myndighederne rettede ikke henvendelse til ansøgeren, inden hun udrejste i foråret 2004. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke, at ansøgeren på grund af ægtefællens forhold kunne antages at have været i myndighedernes søgelys. Ansøgeren henviste endvidere til, at hun efter ægtefællens arrestation selv meldte sig ind i EDP og derefter uddelte løbesedler for partiet, at hun udrejste illegalt af Eritrea, efter at ægtefællen til hendes kontaktperson i EDP havde oplyst, at kontaktpersonen var blevet arresteret, at ansøgeren efterlod løbesedler i sit hjem, samt at hendes i Eritrea bosiddende datter efterfølgende oplyste, at myndighederne havde opsøgt ansøgerens bopæl få dage efter flugten. Flertallet i nævnet bemærkede, at ansøgeren havde et meget begrænset kendskab til EDP, og at hendes oplysninger om partiets virke ikke stemmer overens med de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår, at partiet alene opererer uden for Eritrea. Hendes forklaring om sin politiske aktivitet i Eritrea blev herefter ikke langt til grund. Flertallet tilføjede, at det forhold, at ansøgeren har tilsluttet sig EDP i udlandet ikke kan føre til asyl, idet det ikke kan antages, at myndighederne i Eritrea er bekendt hermed. Flygtningenævnet besluttede den […] 2013 at genoptage sagen. Under sagens fornyede behandling i nævnet har Udlændingestyrelsen nedlagt påstand om, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har under sagens behandling i Flygtningenævnet den […] 2013 i det væsentlige gentaget forklaring om politisk aktivitet. Hun var tidligere koptisk ortodoks, men er i Danmark konverteret til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormon kirken). Hun har to børn. Hendes søn har i Eritrea været i militæret. Sønnen udrejste illegalt på grund af sin tro. Hendes datter er ligeledes udrejst illegalt af Eritrea. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at ansøgerens forklaring om sin politiske aktivitet har været præget af usikkerhed. Uanset om det kan lægges til grund, at EDP, eller grupperinger i tilknytning hertil, i den pågældende periode udførte politiske aktiviteter i Eritrea, og at det indgår i troværdighedsvurderingen, at ansøgeren er fremstået noget svækket, finder flertallet herefter fortsat ikke, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ansøgeren har været politisk aktiv forud for udrejsen, og at hun er flygtet efter, at hendes kontaktperson er blevet arresteret. Flygtningenævnets flertal finder endvidere ikke grundlag for at meddele ansøgeren asyl under henvisning til hendes religiøse forhold samt til den forbindelse, som hun i Europa har haft til EDP. Der lægges herved vægt på, at det ikke er sandsynliggjort, at myndighederne i Eritrea er bekendte hermed. Ud fra de foreliggende oplysninger vurderer flertallet endvidere, at ansøgeren ikke efter en tilbagevenden til Eritrea vil foretage religiøse eller politiske handlinger, som vil indebære, at myndighedernes opmærksomhed vil blive rettet herimod, og således at myndighederne herefter af den grund vil udsætte hende for forfølgelse. Flygtningenævnets flertal finder herefter fortsat ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet at kunne lægge til grund, at myndighederne i Eritrea i 2002 har fængslet ansøgerens ægtefælle af politiske grunde, at denne ikke senere er blevet løsladt, samt at ansøgeren er udrejst illegalt af Eritrea i 2004, og således nu har opholdt sig uden for Eritrea i over ni år. Nævnet har herved lagt vægt på, at denne del af forklaringen har fremstået overbevisende og selvoplevet. Nævnet finder endvidere ikke, at der er tilstrækkelig grund til at afvise ansøgerens oplysninger om hendes to børns forhold. Det antages derfor, at begge børn efter ansøgerens udrejse er udrejst illegalt af Eritrea. Under disse omstændigheder, og efter de for nævnet foreliggende oplysninger om de aktuelle forhold i Eritrea, herunder for ansøgere, der er udrejst illegalt af landet, finder Flygtningenævnet, at der er reel risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil blive udsat for overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor den eritreiske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” erit/2013/4
