Nævnet stadfæstede i oktober 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Eritrea. Indrejst i år 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
Nævnet stadfæstede i oktober 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er 72-74 år gammel, etnisk tigrinya og ortodoks kristen fra […]. Ansøgeren har været medlem af ELF fra midten af 1970’erne og af EPLF fra begyndelsen af 1980’erne til begyndelsen af 1990’erne. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea vil blive dræbt af en leder i[…]-området. Vedkommende kaldes […]. Hun har i mange år haft en konflikt med den pågældende. Den pågældende leder og ansøgeren kæmpede på samme side under frihedskampen, og hun er ikke modstander af regimet i Eritrea. Hun ved ikke, hvorfor den pågældende leder er imod hende, men antager, at det måske har sammenhæng med, at hun fra 1999 ikke længere har deltaget i politiske møder, som man mere eller mindre var forpligtet til at deltage i. Den pågældende leder har foranlediget, at hun er på forskellige måder er blevet generet af myndighederne, samt at hun flere gange er blevet fængslet. Under det sidste fængselsophold blev hun skubbet ind i en træstub, hvorved hun mistede synet på sit ene øje. Hun blev løsladt mod et kautionsløfte. Hun udrejste legalt med fly fra Asmara. På grund af sygdom søgte hun først asyl efter tre måneders ophold i Danmark, hvor hendes datter er kvoteflygtning. Et flertal af Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren på en rimelig måde har kunnet forklare om sine personlige forhold og familiens forhold. For så vidt angår flere asylrelevante emner har ansøgeren derimod svaret meget divergerende på de spørgsmål, der er blevet stillet til hende. I Flygtningenævnet har ansøgeren optrådt usikkert og uden tidsfornemmelse vedrørende en række væsentlige begivenheder. Hun har herunder om fængslinger hverken kunnet forklare overbevisende om antal, tidspunkter, varighed og årsag. Medvirkende hertil er formentlig, at ansøgeren er analfabet, og at hendes helbred er svækket af alderdom og sygdom. Et flertal af Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har været utilfreds med en lokal leder, der har truffet beslutninger, som er gået hende imod vedrørende kornkøb og næringstilladelse etc. Efter karakteren og intensiteten heraf finder flertallet ikke, at disse afgørelser er udtryk for forfølgelse. Angående ansøgerens eventuelle politiske uoverensstemmelser med den lokale leder, og at denne skulle have beskyldt hende for samarbejde med oppositionen, har ansøgeren ikke, efter flertallets opfattelse, kunnet forklare sig på en overbevisende måde. Selv når der henses til den bevislempelse, der følger af ansøgerens svækkede tilstand, kan flertallet herefter ikke lægge til grund, at de lokale myndigheder har anset ansøgeren for at have været særligt profileret, samt at ansøgeren har været fængslet eller udsat for anden form for forfølgelse eller overgreb. De generelt vanskelige forhold i Eritrea, som kan være særligt vanskelige for ansøgeren på grund af sygdom og alder samt at ansøgeren nu har været væk fra Eritrea i omkring et år, og at hun i Danmark som forklaret skulle være blevet medlem af Eritrean National Salvation Front (ENSF), kan efter flertallets opfattelse ikke begrunde, at hun er berettiget til at få asyl. Samlet set – og herunder henset til, at ansøgeren er udrejst legalt – finder et flertal af Flygtningenævnet herefter ikke, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Eritrea vil blive udsat for forfølgelse omfattet af flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller sådanne overgreb, som er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse." erit/2011/2
