erit20184

Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men den bortfaldt ved Østre Landsrets ankedom af [nærmere angivet dato i efteråret] 2017, idet klageren blev udvist. Der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk tigrinya og ortodoks kristen af trosretning fra [landsby], [by], Eritrea. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive henrettet eller fængslet af myndighederne, idet han er udrejst illegalt. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at myndighederne vil tvinge ham til at aftjene militærtjeneste. Flygtningenævnet meddelte den [nærmere angivet dato i sommeren] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at klageren fortsat er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det skal herefter vurderes, om klageren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 10, stk. 3, at afvejningen af, hvorvidt klageren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at den kriminalitet, som klageren har begået, og som han er straffet for efter straffelovens § 244 og § 266, ikke efter sin karakter er af en sådan grovhed, at den kan betegnes som en særlig farlig forbrydelse, som indebærer, at han kan betragtes som en fare for samfundet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på den udmålte strafs længde og på, at den begåede vold og de fremsatte trusler havde sit udspring i en uoverensstemmelse mellem klageren og forurettede, og at uoverensstemmelsen også førte til, at forurettede slog klageren i hovedet med en tallerken, så han bagefter måtte sys. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke kan udelukkes fra asyl i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Erit/2018/4/MJM