Nævnet meddelte i september 2017 opholdstilladelse (K -status) til en mandlig statsborger fra Eri-trea. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er eritreisk statsborger, etnisk tigrinya og kristen ortodoks af trosretning født i Eritrea. Familien udrejste til Sudan, da klageren var omkring et år gammel. Klageren har ikke siden været i Eritrea. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. [I sommeren] 2015 meddelte Udlændingestyrelsen klageren op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Ved [en byrets] dom [i foråret] 2016 blev klage-ren idømt fængsel i ni måneder for forsøg på røveri, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, hvoraf tre måneder af straffen ansås for udstået med varetægtsfængslingen, jf. straffelovens § 58, stk. 1, og § 86, mens seks måneder af straffen blev gjort betinget, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Kla-geren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for seks år efter udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 3. Klagerens opholdstilladelse bortfaldt som følge heraf, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1. [I foråret] 2017 er klageren afhørt af politiet om udsendelsesspørgs-målet, hvor han oplyste, at han ikke ønskede at medvirke til en udsendelse til Eritrea. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter, at han vil blive tvunget til at aftjene militærtjeneste. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter, at han vil blive udsat for overgreb fra myndighederne på grund af hans fars politiske konflikt. Endelig har klageren henvist til, at han frygter, at han ved en tilbagevenden til Eritrea vil blive straffet for illegal udrejse. Klage-ren har til støtte herfor oplyst, at hans far har været fængslet af myndighederne i Eritrea, og at fængslingerne var årsagen til, at han og hans familie udrejste af Eritrea. Udlændingestyrelsen har tilkendegivet, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at klageren ved en tilbagevenden til Eritrea står overfor at skulle aftjene nationaltjeneste (mi-litærtjeneste). Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, og i overens-stemmelse med nævnets faste praksis, at militærtjeneste i Eritrea udføres under sådanne forhold og har en sådan karakter, at nægtelse heraf indebærer risiko for forfølgelse af grunde, der er omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet finder således, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved afgørelsen af, om der foreligger sådanne særlige omstændighe-der, at klageren på trods af kriminaliteten kan meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., skal der foretages en proportionalitetsafvejning mellem grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Proportionalitetsafvejningen skal foretages i overensstemmel-se med Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet bemærker, at klageren har været i Danmark i godt tre år, og at han i betydelig grad har lært dansk. Det forhold, klageren er dømt for, er et enkelt-stående forhold, der er begået, da klageren var 15 år gammel. Der var tale om en forsøgshandling, og størstedelen af straffen på fængsel i ni måneder blev gjort betinget. På trods af, at klageren kun i begrænset omfang har opnået tilknytning til det danske samfund, finder nævnet, at proportionali-tetsafvejningen i overensstemmelse med Flygtningekonventionen fører til, at der foreligger sådanne særlige grunde, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger herved betydelig vægt på klagerens meget unge alder på gerningstidspunktet. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilla-delse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Erit/2017/3/MGO