Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tigrinya og kristen ortodoks af trosretning fra […] Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive tilbageholdt eller slået ihjel af de eritreiske myndigheder, idet han er deserteret fra at være radiooperatør ved det eritreiske militær. Han har til støtte herfor oplyst, at han i perioden fra 1998 til 2006 henholdsvis aftjente militærtjeneste samt arbejdede som radiooperatør for militæret i Eritrea. Han havde gennem en årrække ansvaret for at oplære nye rekrutter til militæret, så de var klar til at deltage i kampe. Omkring 2004 begyndte han at få problemer med sin overordnede, idet ansøgeren ønskede at forlade militæret og i stedet uddanne sig. Hans overordnede nægtede dette, ligesom han også nægtede ansøgeren at holde ferie. I 2005 blev han tilbageholdt og fængslet af myndighederne, idet myndighederne mistænkte ham for at ville desertere fra militæret. Han var tilbageholdt omkring 11 måneder og blev i den periode udsat for gentagne afhøringer og fysiske overgreb. En dag i 2006 lykkedes det ham at flygte fra fængslet. Ansøgeren har haft subsidiær beskyttelse i Italien gældende til [vinteren] 2014. [I sommeren] 2013 besluttede de italienske myndigheder, at ansøgeren ikke kunne få sin opholdstilladelse fornyet. Det fremgår af svar fra Central Criminal Record Office (Italy), at ansøgeren [i vinteren] 2012 blev idømt fængselsstraf i 1 år og otte måneder for blandt andet et røveri begået [i efteråret] 2011 i Italien. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse […] til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at ansøgeren ikke er udelukket fra beskyttelse efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af udskrift fra Det Centrale Kriminalregister i Italien, at ansøgeren ved endelig dom [fra sommeren] 2012 blev dømt for røveri og tyveri, og at straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 8 måneder. Efter karakteren af det strafbare forhold og efter den konkret idømte strafs længde ville forholdet, såfremt det var begået i Danmark, kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren skal udelukkes fra beskyttelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Erit/2016/1/ceb
