Nævnet meddelte i juli 2015 opholdstilladelse (k-status) til en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tigrini og koptisk ortodoks af trosretning fra […], Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter, at han vil blive tilbageholdt og dræbt af de eritreiske myndigheder, idet han er deserteret fra militærtjeneste. Han har desuden oplyst, at han vil risikere fængselsstraf som følge af illegal udrejse af Eritrea. Han har til støtte herfor oplyst, at han i perioden mellem [foråret 2007] og [sommeren 2012] aftjente militærtjeneste i […]. I denne periode var han medvirkende til at indhente personer, som var deserteret fra nationaltjeneste i Eritrea. Han formoder, at han i perioden har været medvirkende til at hente et betydeligt antal desertører, som han har overleveret til de respektive myndigheder. Efter at han havde overleveret desertørerne til myndighederne, blev de fængslet og udsat for fysisk hårdt arbejde, ligesom de blev sultet. [I sommeren 2012] flygtede han fra […] under en festival, som fandt sted hvert andet år. Det lykkedes ham at flygte på dette tidspunkt, idet vagterne i […] alle deltog i det pågældende års festival. I overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse lægger Flygtningenævnet isoleret set til grund, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herefter vurderet, om der på grundlag af ansøgerens forklaring sammenholdt med baggrundsoplysningerne er grund til at antage, at ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse udenfor tilflugtslandet jf. Flygtningekonventionen artikel 1F (b). Flygtningenævnet kan lægge til grund for sagen, at ansøgeren har været medvirkende til at afhente en række desertører, herunder personer, som han i forvejen kendte. Flygtningenævnet lægger imidlertid også til grund, at ansøgeren var tvunget hertil af sine overordnede. Det kan ikke med den fornødne sikkerhed lægges til grund for sagen, at ansøgeren havde kendskab til konsekvenserne af, at personerne blev overleveret til myndighederne. Ansøgeren blev først under samtalen med sin nære kammerat […], opmærksom på, at konsekvensen af en ”fornyelse” kunne være sult, tørst og anden form for fysisk overlast. Det forhold, at ansøgeren har haft orlov nogle gange kan ikke føre til, at det må antages, at ansøgeren kunne være flygtet fra hjemlandet på grund af den intense overvågning/kontrol, der finder sted i Eritrea. Under hensyn til, at ansøgeren har handlet under tvang, finder Flygtningenævnet efter en proportionalitetsafvejning ikke, at karakteren og intensiteten af de handlinger, som han har begået, kan føre til, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionen artikel 1F (b). Flygtningenævnet finder derfor ikke grundlag for udelukkelse efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor den eritreiske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Erit/2015/9
