Nævnet meddelte i juni 2015 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tigrinya og ortodoks kristen fra […], Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive tilbageholdt og dræbt af repræsentanter fra de eritreiske myndigheder, idet han er deserteret fra nationaltjeneste. Ansøgeren frygter endvidere fængselsstraf som følge af sin illegale udrejse af Eritrea. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han fra januar 2008 til begyndelsen af 2009 arbejdede som vagt ved porten ind til celleområdet i […]-fængslet i […]. Ansøgeren havde formodning om, at hans overordnede udsatte fangerne for overgreb. Ansøgeren har ikke overværet overgreb, men han hørte dagligt fangerne skrige af smerte. I begyndelsen af 2009 lykkedes det for en fange at flygte fra fængslet, mens ansøgeren havde vagt. Ansøgerens overordnede anklagede ansøgeren for at have hjulpet fangen på flugt, hvorfor ansøgeren blev idømt en fængselsstraf på 11 måneders fængsel. De første syv måneder afsonede ansøgeren i […]-fængslet, hvor han jævnligt blev udsat for vold. De sidste fire måneder afsonede ansøgeren på en politistation, hvorefter han blev løsladt. Ansøgeren blev orienteret om, at han skulle gøre tjeneste ved […]-fængslet igen, men han formåede at udrejse af Eritrea forinden. I overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herefter vurderet, om der på grundlag af ansøgerens egen forklaring sammenholdt med oplysningerne i baggrundsmaterialet er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse udenfor tilflugtslandet jf. flygtningekonventionens artikel 1 F (b). Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har arbejdet som vagt i et fængsel, at han havde en formodning om, at fangerne blev udsat for en eller anden form for overgreb, men at han hverken selv har deltaget i eller overværet sådanne overgreb, ligesom overgrebenes karakter ikke nærmere har kunnet defineres. Flygtningenævnet lægger tillige til grund, at ansøgeren var tvangsudskrevet til at udføre det pågældende arbejde, at han var menig soldat, og at han ikke havde mulighed for at vælge et andet tjenestested. Flygtningenævnet lægger dernæst vægt på oplysningerne i baggrundsmaterialet, senest ”Report of the commission of inquiry on human rights in Eritrea” udgivet den 4. juni 2015, hvoraf fremgår, at der er alvorlige konsekvenser forbundet med at desertere fra militærtjeneste såsom fængsling, tortur og risiko for henrettelse, ligesom det fremgår, at bevægelsesfriheden for personer indenfor Eritrea er stærkt begrænset og kontrolleret og mulighederne for intern flugt derfor meget begrænsede. Flygtningenævnet lægger endelig vægt på, at ansøgeren flygtede ud af landet, så snart han fandt mulighed herfor. På denne baggrund – og henset til den tvangssituation ansøgeren således befandt sig i - finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerens forhold kan henføres under flygtningekonventionens artikel 1 F (b), og der er derfor ikke grundlag for udelukkelse efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor den eritreiske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Erit/2015/6
