Nævnet meddelte i september 2015 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tigrinya og kristen ortodoks af trosretning fra […], Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive fængslet eller slået ihjel, idet han har forladt landet og er flygtet fra nationaltjeneste. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev hvervet til nationaltjeneste i en militærrazzia [i efteråret] 2010, hvorefter han var seks måneder i Mayseraw, inden han blev sendt til [en enhed i en landsby]. I enheden havde han til opgave at holde vagt og til at opsøge folk, der skulle aftjene militærtjeneste eller var deserteret. Under nationaltjenesten forsøgte han tre gange at flygte fra militæret. Da han efter sidste flugtforsøg på ny blev opsøgt af militæret, modtog han en fængselsstraf på fem måneder. Da ansøgeren blev løsladt [i slutningen af 2011], arbejdede han som vagt i to måneder frem til [begyndelsen af] 2012, hvor han deserterede fra militæret. Ansøgeren gemte sig hos sine søskende i fem måneder, før han [i sommeren] 2012 flygtede fra Eritrea til Etiopien. I overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herefter vurderet, om der på grundlag af ansøgerens forklaring sammenholdt med baggrundsoplysningerne er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse udenfor tilflugtslandet, jf. Flygtningekonventionen artikel 1F (b). Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren under aftjening af nationaltjeneste i tre tilfælde deltog i afhentning af folk, der var deserteret, men at han hverken i denne forbindelse eller under udførelsen af sit arbejde som vagt selv udøvede vold, idet han dog i et enkelt tilfælde har set sin leder slå en person med en stok. Nævnet lægger imidlertid ligeledes til grund, at ansøgeren af sine overordnede var tvunget til at handle som sket, ligesom det lægges til grund, at ansøgeren gentagne gange uden held forsøgte at flygte. Efter karakteren af de handlinger, ansøgeren har begået, sammenholdt med at handlingerne blev foretaget under tvang, findes ansøgeren ikke at være omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1F (b). Flygtningenævnet finder derfor ikke grundlag for udelukkelse efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor den eritreiske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Erit/2015/15
