Nævnet meddelte i august 2015 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tigrinya og kristen ortodoks fra Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive henrettet af de eritreiske myndigheder, idet han er udrejst illegalt, at han vil risikere en fængselsstraf som følge af, at han flygtede fra sit arbejde i [eritreansk by] samt at han ikke ønsker at aftjene militærtjeneste i Eritrea, fordi det er på ubestemt tid. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i perioden fra 2007 til 2010 arbejdede som spion for efterretningstjenesten i [eritreansk by], hvor han blev pålagt at anholde deserterede personer og andre, som han havde en formodning om ville forlade landet. Ansøgeren har i perioden anholdt omkring 15 personer i alt. Omkring et år efter, at ansøgeren påbegyndte sit arbejde som spion i [eritreansk by], blev han gjort opmærksom på, at de overordnede i efterretningstjenestens kontor udsatte de anholdte personer for grove fysiske overgreb i forbindelse med afhøringerne. Ansøgeren ønskede derefter ikke længere at spionere, hvorfor han i 2010 flygtede fra sit arbejde og levede i skjul, indtil han udrejste af Eritrea i slutningen af 2012. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet der henvises til, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Eritrea risikerer forfølgelse fra de eritreiske myndigheder, efter at han er deserteret fra efterretningstjenesten og udrejst illegalt af Eritrea. Flygtningenævnet har herved lagt ansøgerens forklaring til grund, om at han i perioden fra 2007 til 2010 har arbejdet som spion for efterretningstjenesten i Eritrea, og at han som led i arbejdet blandt andet har anholdt personer, som var deserteret fra militærtjeneste, eller som ønskede at forlade Eritrea. Ansøgeren har i perioden anholdt omkring 15 personer, og han blev efter omkring et år i efterretningstjenesten klar over, at de anholdte efterfølgende blev udsat for overgreb blandt andet i form af tortur. Flygtningenævnet lægger imidlertid videre til grund, at ansøgeren er blevet tvunget til at udføre sit arbejde for efterretningstjenesten, og at han og hans moder ville blive udsat for repressalier, såfremt han nægtede at adlyde ordre. Det kan i øvrigt lægges til grund, at ansøgeren havde daglig meldepligt til efterretningstjenesten, og at det har været meget vanskeligt for ansøgeren at flygte på et tidligere tidspunkt. Nævnet henviser i den forbindelse til oplysninger i baggrundsmaterialet, senest “Report of the commission of inquiry on human rights in Eritrea” udgivet den 4. juni 2015. Da Flygtningenævnet lægger afgørende vægt på, at ansøgerens handlinger er foretaget under tvang, og da karakteren af handlingerne efter omstændighederne kan betegnes som af mindre betydning, finder nævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 F (b), og nævnet finder derfor ikke grundlag for udelukkelse efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor den eritreiske statsborger [ansøger] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Erit/2015/13
