Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tigrinya og kristen katolik fra Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive efterstræbt af de eritreiske myndigheder, idet han har unddraget sig nationaltjeneste, og da han blev mistænkt for at ville udrejse illegalt af Eritrea. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i 2012 blev smidt ud af skolen, og at han, efter at have opholdt sig på sin bopæl i fire til fem måneder, blev indkaldt til nationaltjeneste. I [foråret] 2013 blev ansøgeren anholdt og fængslet, og han var fængslet i omkring to uger, før det lykkedes ham at flygte i forbindelse med, at han skulle i retten. Vedrørende Italien har ansøgeren forklaret, at han indrejste i Italien [i sommeren] 2014. Ansøgeren ønsker ikke at vende tilbage til Italien, idet han ikke er tilfreds med boligforholdene, og da han har boet på gaden. Ansøgeren har videre ikke fået økonomisk støtte i Italien, kunne ikke få et arbejde og skulle selv betale for lægehjælp, ligesom han ikke følte sig velkommen i Italien. Flygtningenævnet finder – i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse og påstand for Flygtningenævnet – at ansøgeren, der er udrejst illegalt af Eritrea og er i den værnepligtige alder, isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren er registreret med Eurodac-hit i Italien [i efteråret] 2013 og er ifølge brev [fra vinteren ]2015 fra de italienske myndigheder meddelt flygtningestatus i Italien. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med EMD’s praksis til grund, at ansøgeren kan indrejse i Italien og lovligt opholde sig der. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Italien vil være beskyttet mod refoulement, og at hans personlige integritet og sikkerhed i Italien vil være beskyttet i fornødent omfang, ligesom de økonomiske og sociale forhold for ansøgeren i Italien vil være tilstrækkelige. Nævnet henviser i den forbindelse blandt andet til, at ansøgeren er en ung mand, og at der ikke foreligger omstændigheder eller forhold, der kan føre til at ansøgeren må betegnes som særligt sårbar. Der henvises også til, at ansøgeren i Italien vil kunne modtage den fornødne medicinske behandling og den lægehjælp i øvrigt, som han måtte have behov for. Herefter og efter de øvrige baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet uanset ansøgerens forklaring om sine problemer i Italien, at Italien kan tjene som første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Erit/2015/12
