Nævnet meddelte i august 2015 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tigrinya og kristen ortodoks fra […], Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive fængslet eller dræbt af de eritreiske myndigheder, idet han er deserteret fra militæret og udrejst illegalt af landet. Han har til støtte herfor oplyst, at han i perioden fra [slutningen af] 2011 til sin udrejse i [sommeren] 2013 aftjente militærtjeneste i en militærlejr. I denne periode gjorde ansøgeren tjeneste som menig soldat i militærpolitiet, hvor han havde til opgave at patruljere og om fornødent foretage anholdelser. Han måtte i forbindelse med en enkelt anholdelse forsvare sig ved at slå en person på bagdelen med en plastknippel. Han overleverede endvidere et antal anholdte personer til sine overordnede. Han så i enkelte tilfælde anholdte personer – men ikke personer anholdt af ham – blive slået af sine overordnede. Det lykkes ham i [sommeren] 2013 at flygte i forbindelse med en udgangstilladelse fra militærlejren til en nærliggende landsby. I overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herefter vurderet, om der på grundlag af ansøgerens forklaring sammenholdt med baggrundsoplysningerne er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse udenfor tilflugtslandet jf. Flygtningekonventionen artikel 1F (b). Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren som menig soldat medvirkede til overlevering af et antal anholdte personer til sine overordnede i militærlejren, ligesom han som led i myndighedsudøvelse i et eller flere tilfælde har slået anholdte personer på bagdelen med en plastknippel. Nævnet lægger imidlertid ligeledes til grund, at ansøgeren af sine overordnede var tvunget til at handle som sket, ligesom det lægges til grund, at det som følge af den intensive kontrol og overvågning i Eritrea var meget svært for ansøgeren at flygte – også i forbindelse med den orlov, han på et tidspunkt blev bevilget – og at det under alle omstændigheder ville være forbundet med endog betydelig risiko for ansøgeren at flygte. Efter karakteren af de handlinger, ansøgeren har begået, sammenholdt med at handlingerne blev foretaget under tvang, findes ansøgeren ikke at være omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1F (b). Flygtningenævnet finder derfor ikke grundlag for udelukkelse efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor den eritreiske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Erit/2015/10
