Nævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Elfenbenskysten. Indrejst i 2007. I 2012 søgte ansøgeren asyl.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk niamboua og kristen af trosretning født i Bouaflé i Elfenbenskysten. Ansøgeren var i perioden 2005 til 2006 medlem af og lokal generalsekretær i ungdomsafdelingen af partiet Front Populaire Ivorien, FPI, i […]. Ansøgerens aktiviteter bestod blandt andet i at engagere andre unge i partiet samt deltage i møder på både lokalt og regionalt niveau. Ansøgeren deltog endvidere i flere protestmarcher imod de daværende oprørere. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Elfenbenskysten frygter for sin sikkerhed, idet han mener, at krigen mellem den nuværende og den tidligere regerings tilhængere vil begynde igen. Ansøgeren har videre henvist til, at han i sin tid som generalsekretær i FPI gentagne gange havde diskussioner med tre mænd, som var tilhængere af partiet RDR. En af diskussionerne eskalerede, hvorefter den ene af mændene tog fysisk fat i ansøgeren og truede ham med vold. Ansøgeren har ikke haft konflikter med de tre mænd siden 2006, idet han flyttede til Abidjan. Ansøgeren har videre henvist til den generelle situation i Elfenbenskysten, herunder at den nuværende regering til stadighed udfører hævnaktioner samt foretager vilkårlige anholdelser af den tidligere regerings støtter. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens aktiviteter og rolle i FPI ikke indebærer, at han er i reel risiko for forfølgelse fra de nuværende myndigheder i Elfenbenskysten eller overgreb fra styrets tilhængere. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens engagement i partiets ungdomsafdeling i Bouaflé ligger langt tilbage i tid, og at hans daværende stilling i partiet ikke kan betegnes som særligt profileret. Oplysningerne om hans diskussion og konflikt dengang med tre tilhængere af den nuværende præsident kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren aldrig har haft problemer med myndighederne i Elfenbenskysten, ligesom ansøgerens familie ikke har haft problemer på grund af hans forhold. Nævnet tillægger det endelig en vis vægt, at ansøgeren har opholdt sig illegalt i Danmark fra sommeren 2008 og først søgte asyl i foråret 2012, da en medarbejder på en dansk uddannelsesinstitution på hans spørgsmål om, hvordan han kunne få lovligt ophold og mulighed for at studere, foreslog ham at søge asyl. Hverken ansøgerens etnicitet eller den generelt vanskelige og spændte situation i Elfenbenskysten kan i sig selv begrunde asyl. Sammenfattende finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Elfenbenskysten risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ivor/2013/1
