Nævnet stadfæstede i januar 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Elfenbenskysten. Ansøgeren udrejste af Elfenbenskysten i 2002 og opholdt sig i England indtil sin indrejse i Danmark i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er af ukendt etnicitet og kristen af trosretning. Hun stammer angiveligt fra Elfenbenskysten eller Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hendes fader i 2000 blev dræbt, og at hun halvandet år efter blev opsøgt tre gange af nogle ukendte mænd fra oppositionen, der udsatte hende for trusler og chikane. Ansøgeren turde ikke anmelde forholdene til myndighederne, som hun ikke havde tillid til. Efter det tredje besøg flyttede ansøgeren hen til sin nabo, men da han på grund af ansøgeren blev udsat for skriftlige trusler, valgte ansøgeren efter råd fra en af faderens venner at udrejse. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren som yderligere asylmotiv henvist til, at hun har været offer for menneskehandel og som følge deraf risikerer nedværdigende behandling ved en tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund med hensyn til det oprindeligt påberåbte asylmotiv. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren udrejste på gyldigt pas og derefter opholdt sig i England i en længere årrække uden at søge om asyl. Nævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgeren blev opsøgt af tre personer, der fremsatte trusler og forlangte faderens ejendele udleveret, har haft en sådan intensitet eller relevans, at dette kan tillægges betydning i vurderingen af, hvilken risiko ansøgeren måtte stå over for ved en tilbagevenden til Elfenbenskysten. Nævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere at blive udsat for asylbegrundende overgreb, jf. udlændingelovens § 7. Uanset, om ansøgeren måtte have været offer for menneskehandel ved i en årrække at have været udnyttet i England til at udføre arbejde mod en beskeden betaling og efterfølgende være forsøgt udnyttet til prostitution i Frankrig og Danmark, finder nævnet ikke, at dette medfører nogen ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun i hjemlandet vil blive udsat for nedværdigende behandling som følge heraf. De generelle sociale og økonomiske forhold i Elfenbenskysten og Ghana for enlige kvinder findes heller ikke at kunne medføre noget andet resultat.” ivor/2012/2
