Flygtningenævnet stadfæstede i februar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Elfenbenskysten, født i 1971. Indrejst i april 2003. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund om, at han op til valget i 2000 udførte politiske aktiviteter for RDR, og heriblandt arrangerede møder og propaganderede for partiet. Det lagdes til grund efter det foreliggende baggrundsmateriale, at der efter valget opstod uroligheder, og nævnet lagde til grund, at ansøgerens bod på markedet – sammen med andre boder tilhørende djoulaer – i dette forløb blev ødelagt af civilbefolkningen, uden at myndighederne greb ind. Nævnet kunne derimod efter ansøgerens udbyggede forklaring ikke lægge til grund, at ansøgeren var blevet opsøgt på bopælen af myndighederne, man alene at han som led i generelle razziaer var blevet stoppet af militærfolk, der ønskede penge. De forhold, ansøgeren havde været udsat for, fandtes derfor at måtte tilskrives de generelle forhold og ikke hans personlige politiske aktiviteter, og der fandtes ikke at være tale om forhold, der havde en karakter eller intensitet som omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren fandtes derfor ikke at have sandsynliggjort, at han ved udrejsen var omfattet af udlændingelovens § 7, hvilket også støttedes af, at han efter udrejsen opholdt sig i næsten to år i Spanien uden at søge asyl. Under hensyn til det foran anførte samt til det foreliggende baggrundsmateriale, fandt et flertal af Flygtningenævnets medlemmer dernæst ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han som følge af de forannævnte politiske aktiviteter for RDR i 2000 skulle være i konkret og individuel risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Elfenbenskysten. Flertallet fandt i baggrundsmaterialet heller ikke støtte for, at ansøgeren skulle være i risiko for konkret og individuel forfølgelse som følge af sin etnicitet. Flertallet bemærkede i øvrigt, at det fremgår at baggrundsmaterialet, senest UNHCR’s position paper fra januar 2004, at sikkerhedssituationen i Elfenbenskysten trods våbenhvilen i maj 2003 er skrøbelig og præget af vold og kriminelle overgreb. Det fremgår tillige samme sted, at situationen i Abidjan, hvor ansøgeren boede i en årrække frem til sin udrejse, er på et relativt sikkert niveau. Det forbehold UNHCR har taget i ovennævnte position paper i relation til udsendelse af afviste asylansøgere – og de generelle forhold i øvrigt – gav efter flertallets opfattelse ikke i sig selv grundlag for asyl. Elfenbenskysten/2004/1
