Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Elfenbenskysten. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk dioula og sunni-muslim fra Seguela, Elfenbenskysten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Elfenbenskysten frygter at blive slået ihjel af sin farbror [A], fordi han gjorde krav på arven efter sin afdøde mor. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive henrettet af landsbyens beboere, fordi de mistænker ham for at have haft et homoseksuelt forhold til en mand ved navn [B]. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter at blive udsat for repressalier fra myndighederne og [B], fordi [B] mener, at ansøgeren skylder ham penge. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans familie havde en farm, to villaer og to lejlighedskomplekser samt tre taxaer. Ansøgeren har forklaret, at hans mor døde i 2003, hvorefter han gjorde krav på sin del af arven hos [A], der havde overtaget familiens besiddelser. [A] blev vred over, at ansøgeren krævede sin del af arven, og to dage efter morens død blev ansøgeren om natten vækket af, at [A] slog ham med en sandal. Idet ansøgeren vågnede, opdagede han, at [A] havde skåret i hans håndled. Dagen efter anmeldte ansøgeren overfaldet til politiet, der afhørte både ansøgeren og [A]. Under afhøringen blev ansøgeren meget ophidset, og han blev derfor tilbageholdt af politiet i nogle timer. Fem dage senere gjorde ansøgeren igen sit krav gældende overfor [A], der sagde til ham, at hvis han fortsatte på den måde, ville han ikke leve længe. I vinteren 2004 opsøgte ansøgeren [A] sammen med sin fars ven, [C]. [A] gentog truslen om, at ansøgeren ikke ville leve længe, hvis han fortsatte med at kræve sin del af arven. Ansøgeren har oplyst, at [A] i løbet af samme måned overfaldt ham ved at tage fat i hans hænder og udføre en form for ritual. I 2008 opsøgte [A] ansøgerens kæreste, [D]. [A] spurgte hende, hvor ansøgeren var henne og fortalte hende, at ansøgeren skulle dø. I 2012 fandt ansøgeren [D] livløs på sin bopæl. [D] blev ikke obduceret, og dødsårsagen er derfor ukendt. Ansøgeren har videre oplyst, at han mødte [B] uden for et myndighedskontor to måneder efter [D’s] død. [B] var oprørsleder, blev kaldt kommandanten og havde livvagter. Efter at have hørt ansøgerens historie, tilbød [B] at hjælpe ansøgeren med at gøre krav på sin arv. [B] gav ansøgeren sit telefonnummer, og de fik telefonisk kontakt to dage senere. De aftalte at mødes på ansøgerens bopæl senere samme dag, hvor [B] sagde, at han kendte nogle anklagere, og at han kunne sørge for, at ansøgeren kunne få sagen prøvet i retten. Da [B] besøgte ansøgeren anden gang, gjorde han seksuelle tilnærmelser til ham. Ansøgeren afviste ham og sagde, at han ikke var homoseksuel. [B] besøgte efterfølgende ansøgeren adskillige gange, og han gjorde hver gang seksuelle tilnærmelser til ansøgeren. En til to måneder efter ansøgeren havde lært [B] at kende, sagde en af hans bekendte, der hed [E], til ham, at han og lokalbefolkningen ikke brød sig om [B’s] attitude. Ansøgeren har oplyst, at [B] gav ham en tilsigelse til retten to til tre uger inden hans udrejse, og at han afleverede tilsigelsen til [A]. I slutningen af 2012 eller i begyndelsen af 2013 opholdt ansøgeren og [B] sig uden for ansøgerens bopæl, da en person ved navn [F] hen-vendte sig til [B] og sagde, at han ikke kunne lide homoseksuelle. Herefter kom der flere personer til ansøgerens bopæl. Ansøgeren blev slået i nakken, hvorefter han flygtede fra stedet. Ansøgeren har oplyst, at han formoder, at [B] blev udsat for vold. Ansøgeren blev sidenhen kontaktet af [B], der fortalte ham, at der var blevet sat ild til hans bil, og at han skyldte ham firs millioner franc og ét kilo guld. Herefter udrejste ansøgeren af Elfenbenskysten. Flygtninge-nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele af sit asylmotiv, der endvidere fremstår utroværdigt og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret divergerende som anført i Udlændingestyrelsens afslag på asyl […]. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret udbyggende, idet han først under sin for-klaring for nævnet har oplyst, at hans afdøde kærestes forældre beskylder ham for at være skyld i hendes død og, at hans svigerfar på dødsdagen forsøgte at kvæle ansøgeren og dagen efter hen-des død truede ham med et gevær og senere anmeldte ham til myndighederne. Han har også først under sin forklaring for nævnet oplyst, at den ene af [B’s] livvagter afgik ved døden i forbindelse med overfaldet på ansøgeren og [B]. Endelig har nævnet lagt vægt på, at det forekommer usand-synligt og utroværdigt, at ansøgeren i forbindelse med overfaldet, hvor han angiveligt blev slået i nakken, mistede bevidstheden og først vågnede op, da han befandt sig på en busstation. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Elfenbenskysten vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Elfen/2018/1/THV
