Flygtningenævnet stadfæstede i september 2016 en afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Elfenbenskysten. Indrejst i 2010.
Ansøgeren har oplyst, at han er statsborger i Elfenbenskysten. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Elfenbenskysten frygter, at han vil blive dræbt af personer fra regeringspartiet i Elfenbenskysten, idet ansøgerens fader har gemt våben i Elfenbenskysten, som personerne fra regeringspartiet vil have udleveret. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter repressalier fra myndighederne, idet det fremgår af en avis fra Elfenbenskysten, at han er asylansøger i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans forældre blev dræbt [i efteråret 2002], da en oprørsgruppe angreb deres bopæl. Hverken ansøgeren eller hans søster var hjemme den pågældende dag. Ansøgeren forlod bydelen samme dag og tog til […], […], hvor han opholdt sig i omkring ti dage. I denne periode fik ansøgeren kontakt til sin søster, og de flyttede efterfølgende sammen til […] i […], hvor ansøgeren lejede en lejlighed. I 2010 underviste ansøgeren nogle personer i [kampsport] i […] i […], da området blev angrebet af nogle personer fra en oprørsgruppe. Ansøgerens søster blev i den forbindelse skudt og dræbt. Ansøgeren har oplyst, at oprørsgruppen var ude efter ham, idet han omkring to måneder inden sine forældres drab blev opsøgt af en person fra militæret, som ville vide, hvor ansøgerens fader havde gemt sine våben. Ansøgeren boede herefter i en container ved havnen i byen i omkring fem måneder, hvorefter han udrejste af Elfenbenskysten. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om væsentlige punkter i hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om væsentlige dele af asylmotivet. Ansøgeren har således forklaret divergerende om sit statsborgerskab, idet han dels ved indrejsen i 2010 og i asylskemaet har forklaret, at han var ivoriansk statsborger, mens han i asylsamtalen af […] 2011 forklarede, at han var togoleser. [I slutningen af] 2011 fik han endeligt afslag på asyl. I 2014 ændrede han i forbindelse med udrejsekontrol sin forklaring til, at han er ivoriansk statsborger. Ansøgeren har fremlagt en kopi af en fødselsattest, hvoraf fremgår, at han er ivoriansk statsborger, men ansøgeren har forklaret divergerende om hvem, der har fremskaffet fødselsattesten til ham, idet han dels har forklaret, at det var en ivorianer i Elfenbenskysten, der skaffede det, dels at det var en ivorianer bosiddende i Paris, som under en rejse i Elfenbenskysten fremskaffede attesten. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt hans forældre begge var ivorianske statsborgere. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sine familieforhold i øvrigt, idet ansøgeren i asylsamtalen [i begyndelsen af] 2016 dels har forklaret, at han ikke havde en broder, dels at han havde en broder, men at denne var blevet dræbt mange år i forvejen. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om de våben, som hans fader var i besiddelse af, idet han tidligere har forklaret, at faderen viste ham det sted, hvor faderen havde gemt sine våben, mens han under Flygtningenævnets behandling af sagen udbyggende har forklaret, at faderen viste ham 12 kalashnikov-geværer, før faderen gravede dem ned i et hjørne af gården i det hus, hvor de boede. Yderligere har ansøgeren forklaret udbyggende om sin deltagelse i politiske aktiviteter, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han personligt deltog i politisk rekruttering af unge for den organisation, som faderen var en del af. Ansøgeren har yderligere forklaret udbyggende om sin faders politiske aktiviteter, idet han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at faderens aktiviteter ikke blot var lokale, men at faderen var politisk aktiv på nationalt plan. Ansøgeren har fremlagt en avisartikel [fra sommeren] 2014 fra avisen […], hvoraf det fremgår, at ansøgeren er flygtning i Danmark, og at han er mester i [kampsport] og underviser heri. Flygtningenævnet finder ikke, at det anførte i artiklen eller ansøgerens eller hans faders politiske aktiviteter op til 2002 indebærer, at ansøgeren må anses for særligt profileret i forhold til de ivorianske myndigheder. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er forløbet mange år siden faderens engagement i politik, og at det blandt andet af Landinfos temanotat af 14. december 2012 ”Elfenbenskysten: Situasjonen for personer knyttet til Gbagbo og det tidligere regimet” i afsnittet om mindre kendte personer fremgår, at det store flertal af personer, som på en eller anden måde var tilknyttet til tidligere regime på et vist niveau, ikke er blevet mødt med nogen form for reaktioner fra ivorianske myndigheder. Det fremgår endvidere af temanotatet i afsnittet om højtplacerede og offentligt kendte personer, at mange af disse, som af forskellige grunde forlod Elfenbenskysten i 2011, er vendt tilbage til Elfenbenskysten uden reaktioner fra myndighederne, samt at personer, som der er udstedt arrestordre på, eller som er blevet anholdt, risikerer ordinær retsforfølgelse på baggrund af deres handlinger i konflikten og ikke udenretlige reaktioner fra ivorianske myndigheder eller andre aktører. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Elfenbenskysten risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Elfen/2016/1/AKM
