Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som sit væsentligste asylmotiv havde henvist til, at han i 2008 var blevet tilbageholdt af myndighederne, der havde ønsket, at han samarbejdede med dem blandt andet ved at afgive falsk vidneforklaring mod andre, og at han i modsat fald ville risikere, at myndighederne fabrikerede en sag imod ham. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring om myndighedernes interesse for ham i 2008, herunder at han skulle være eftersøgt af myndighederne, ikke fremstod som ganske overbevisende. Uanset om ansøgerens forklaring om sine konflikter med myndighederne, herunder særligt henvendelsen fra myndighederne i 2008 helt eller delvist lagdes til grund, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Egypten ville være i myndighedernes søgelys på asylbegrundende måde. Flygtningenævnet lagde herved blandt andet vægt på, at ansøgeren efter løsladelsen i sommeren 2008 og inden udrejsen havde opholdt sig omkring fem måneder i hjemlandet, hvor han havde passet sit arbejde på universitetet, afviklet sin boghandel, solgt sin bil og bevaret en vis kontakt til familien. Det måtte endvidere tillægges vægt, at ansøgeren havde fået udstedt ægte pas og udrejste problemfrit legitimeret med passet og visum til Danmark, og at han først havde søgt asyl næsten fire uger efter sin indrejse efter vejledning fra sin broder. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i følge sin forklaring ikke havde været medlem af det muslimske broderskab eller andre politiske organisationer eller i øvrigt foretaget sig noget, som kunne tages som udtryk for, at han aktivt skulle have støttet eller sympatiseret med fundamentalistiske bevægelser. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ville være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Egypten/2010/1.
