Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og angiveligt kristen fra landsbyen […], Qaliyoubiya, Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har i henholdsvis 2011 og 2014 deltaget i en demonstration i hjemlandet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af Det Muslimske Broderskab, fordi han er konverteret fra islam til kristendommen, ligesom han frygter, at hans familie vil blive slået ihjel som følge af hans konversion. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans interesse for kristendommen opstod i begyndelsen af 2013. Ansøgeren havde set et tv-program, hvorefter han begyndte at diskutere religion med nogle af sine kristne venner og spurgte ind til den kristne tro. I [sommeren] 2013 besøgte ansøgeren den kristne kirke […] omkring ti gange. I samme periode blev ansøgeren af sin familie konfronteret med, at han var begyndt at gå i kirke, hvilket ansøgeren bekræftede. I løbet af sommeren 2013 modtog ansøgeren fire mundtlige trusler fra Det Muslimske Broderskab. Ansøgeren flyttede som følge heraf fra […] til […] i [efteråret] 2013, hvor ansøgeren opholdt sig frem til sin illegale udrejse af Egypten i [efteråret] 2014. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgerens konversion er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Egypten. Ved vurderingen af, om ansøgerens konversion er reel, har Flygtningenævnet særligt lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konverteringen, herunder hvilken betydning kristendommen har haft for ansøgeren. Endvidere har ansøgerens forklaring for nævnet båret præg af, at ansøgeren har et ringe kendskab til kristendommen, særligt set i lyset af, at ansøgeren angiveligt har ladet sig døbe i den kristne tro to gange, første gang allerede i 2013, og at han er i en besiddelse af en bibel på sit eget sprog. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Egypten vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2017/14/JOL
