Nævnet stadfæstede i september 2016Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra […], Sohag, Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han fik problemer med sin far i skoleåret 1999/2000. Ansøgeren gik på daværende tidspunkt i gymnasiet, men faren ønskede, at ansøgeren skulle stoppe sin skolegang for at hjælpe familien økonomisk. Ansøgeren nægtede dette, hvorfor han blev smidt ud hjemmefra. Ansøgeren har videre henvist til, at han en dag i 2011 blev stoppet af tre for ansøgeren ukendte, bevæbnede og maskerede mænd, der stjal hans penge og mobiltelefon. Den ene af mændene slog efterfølgende ansøgeren. Ansøgeren har videre henvist til frygten for at blive kidnappet af organhandlere. Ansøgeren har endvidere henvist til en episode i [sommeren] 2013, hvor han blev stoppet af fire betjente i en politibil. En af betjentene steg ud af bilen og visiterede ansøgeren. Derefter ydmygede han ansøgeren verbalt. Ansøgeren bad ham om at stoppe, hvorefter betjenten slog og sparkede ansøgeren. To dage efter episoden klagede en advokat på vegne af ansøgeren over betjenten. Advokaten oplyste ansøgeren om, at betjenten var berygtet for at udsætte folk for vold. Omkring 10 dage efter episoden fik ansøgeren at vide af sin bror, at betjenten havde været ved familiens bopæl for at lede efter ansøgeren. Ansøgeren er efterfølgende blevet anklaget for en fiktiv forbrydelse og er blevet tilsagt til en afhøring. Flygtningenævnet bemærker, at det af Udenrigsministeriets høringssvar af [foråret] 2016 fremgår, at de af ansøgeren fremlagte dokumenter vedrørende en påstået konflikt med en politiofficer ikke kan antages at være ægte. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren efter den påståede konflikt efter sin forklaring kunne opholde sig i omkring to måneder i Cairo, hvorefter han udrejste under benyttelse af eget pas og visum. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Egypten vil være i risiko for myndighedsforfølgelse. Heller ikke den påståede 16 år gamle konflikt mellem ansøgeren og dennes far, oplysningerne om et muligt overfald i 2011, eller ansøgerens formodning om, at han samme år var ved at blive bortført, kan begrunde asyl. Herefter finder Flygtningenævnet ikke, at betingelserne i udlændingelovens § 7 er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2016/6/MKT
