egyp20162

Nævnet meddelte i marts 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk egypter og kristen af trosretning fra byen Asyut, Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive slået ihjel af myndighederne eller af muslimske fundamentalister, fordi hans forlovede er konverteret til kristendommen, og fordi de har boet sammen uden at være gift. Han har videre henvist til, at han frygter at blive udsat for overgreb fra sin forlovedes faders familie. Han har ydermere henvist til, at han ikke kan blive gift med sin forlovede, fordi hun ikke kan blive registreret som kristen, og fordi det ikke er tilladt for en kristen mand at gifte sig med en muslimsk kvinde. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i 2011 indledte et forhold til sin forlovede, der i Egypten er registreret som muslim. [I sommeren] 2011 tog de på ferie til Alexandria, og de begyndte herefter at overnatte sammen. [I efteråret] 2012 blev ansøgerens forlovede døbt, og [senere i efteråret] 2012 blev ansøgerens svigermoder også døbt. I foråret 2013 blev ansøgerens forlovede opsøgt af sin fader, fordi han havde opdaget, at hun havde et forhold til ansøgeren. Faderen slog ansøgerens forlovede og sagde, at han nok skulle finde ansøgeren. Ansøgeren blev forlovet med sin forlovede ved en kristen ceremoni i [efteråret] 2013. [I slutningen af] 2014 indrejste ansøgeren og hans forlovede legalt i Danmark. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens og hans forlovedes forklaringer - som er kongruente og konsistente - til grund, herunder såvel forklaringen om det faktuelle hændelsesforløb og deres samfundsmæssige og sociale situation ved en tilbagevenden til Egypten. Ansøgeren og hans forlovedes forklaringer om situationen for muslimer, der konverterer til kristendommen, og kristne, der bistår med en sådan konversion, stemmer med baggrundsoplysninger herom, herunder publikationer fra Home Office fra 2013 og 2015 og med Refworld 2013 Report on International Religious Freedom- Egypt, udgivet 28. juli 2014. Den egyptiske forfatning tillader religionsfrihed, og konversion er ikke forbudt ved lov. Konversion fra islam til kristendom kan ikke registreres, hvilket betyder, at ansøgerens forlovede fortsat er registreret som muslim. Det er ikke muligt at indgå ægteskab mellem en muslimsk kvinde og en kristen mand, og samliv uden for ægteskab er ikke tilladt. Det muslimske samfund betragter konversion som ulovligt, og der er eksempler på, at i hvert fald lokale myndigheder griber ind med strafforfølgning over for konverterede muslimer og personer, der bistår dem med konversion, ud fra en betragtning om, at de pågældende er skyldige i en form for blasfemi. Ansøgeren og hans forlovede har kendt hinanden som forelskede siden 2011, og de har etableret et kærlighedsforhold og har under en kirkelig ceremoni lovet hinanden ægteskab. På den ovenfor beskrevne baggrund lægger Flygtningenævnet herefter til grund, at ansøgeren og hans forlovede kun ved at bryde deres forhold og ægteskabsløfte vil kunne undgå risikoen for at blive udsat for alvorlige overgreb fra ansøgerens forlovedes families og samfundets side som følge af ansøgerens forlovedes konversion og ansøgerens bistand hertil. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at det ikke vil være en reel mulighed for ansøgeren og hans forlovede at søge myndighedernes beskyttelse mod sådanne overgreb. Flygtningenævnet finder, at den lovgivningsmæssige situation i Egypten er sådan, at konversion fra islam til kristendom ikke i sig selv kan medføre, at den pågældende opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder derimod, at ansøgeren og hans forlovede som følge af deres religiøse tilhørsforhold som beskrevet ovenfor sammenholdt med deres parforhold – som man ikke kan forlange, at de skal opgive, jf. EMK artikel 8 - vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvis de vender tilbage til Egypten. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Egyp/2016/2/SLN