Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Alexandria, Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at hans familie vil slå ham ihjel, såfremt de opdager, at han er homoseksuel, da dette vil bringe skam over familien. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at det vil ødelægge hans liv, såfremt myndighederne eller lokalbefolkningen finder ud af, at ansøgeren er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i 2005 for første gang havde fysisk kontakt med en anden mand. Ansøgerens farbroder [H] blev bekendt med dette, og han slog som følge heraf ansøgeren og truede med at slå ham ihjel. I slutningen af 2005 mødte ansøgeren en mand ved navn [A], som han efterfølgende blev kærester med. Ansøgeren afbrød forholdet til [A], da han blev kæreste med den danske statsborger, [J]. Ansøgeren var i sit hjemland diskret omkring sin seksuelle orientering, og han har ikke haft problemer med hverken myndigheder eller privatpersoner som følge af sin seksuelle orientering, inden han udrejste af sit hjemland. Han frygter dog både for familien og lokalbefolkningens reaktion, navnlig efter indgåelsen af ægteskabet med [J]. Myndighederne vil ikke beskytte ham. Ansøgeren har for Flygtningenævnet navnlig påberåbt sig, at han efter indrejsen i Danmark er blevet eksponeret med hensyn til sin seksuelle observans. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge nogen vægt på de for Flygtningenævnet fremlagte tekstbeskeder fra ansøgerens fader. Dels er de fremkommet på et meget sent tidspunkt set i forhold til nævnsmødet. Dels lagde ansøgeren oplysninger om sit ægteskab ud på facebook tilbage i foråret 2015. Endvidere fandt korrespondancen med de to facebookvenner i henholdsvis [foråret og sommeren] 2015. Ansøgeren har ikke på sammenhængende måde kunnet redegøre for, hvorfor faderens reaktion først kommer i [vinteren] 2016. Hertil kommer, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen har oplyst, at familien var bekendt med hans seksuelle observans, eller i hvert fald havde en stærk formodning herom. Endvidere har ansøgeren under opholdet i hjemlandet været i stand til at studere og arbejde. Uanset de generelt vanskelige forhold for homoseksuelle i hjemlandet er der efter det foreliggende ikke holdepunkt for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer at blive udsat for forhold af et sådant omfang og intensitet, at de kan begrunde asyl. Ansøgeren har ikke været udsat for overgreb fra myndighedernes side og fremstår i øvrigt helt uprofileret. Flygtningenævnets flertal kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Egypten risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2016/11/JOL
