Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [by] i Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive slået ihjel af [klan X], idet der er en konflikt mellem denne klan og ansøgerens klan. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at konflikten opstod i 1998 eller 1999, idet ansøgerens bedstefars bror under et skænderi med en person fra [klan X] slog vedkommende i hovedet, hvilket personen efterfølgende døde af. Tre måneder efter slog personer fra [klan X] en bror til drabsmanden ihjel. Konflikten fortsatte herefter ved, at der hver tredje måned blev dræbt en person fra den ene klan, og hver tredje måned en fra den anden klan. Ansøgerens klan mistede syv til otte medlemmer. Ansøgeren udrejste fra Egypten i 2000, idet han var blevet færdig med sine studier og var bange for at blive slået ihjel. Ansøgeren boede herefter i Libyen indtil maj 2014, hvor han rejste tilbage til Egypten. En af ansøgerens venner fortalte [klan X], at ansøgeren var kommet tilbage. I forbindelse med et bilkøb fik ansøgeren oplyst, at han var eftersøgt af myndighederne, og ansøgeren formoder, at dette skyldtes, at [klan X] havde lavet en falsk anmeldelse mod ham. I august 2014 blev en vagt, i den bygning ansøgeren netop var fraflyttet, opsøgt af personer fra [klan X], som spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren boede herefter hos en menneskesmugler frem til oktober 2014, hvor han udrejste. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige elementer i sit asylmotiv. Til oplysnings- og motivsamtalen den 13. januar 2015 oplyste ansøgeren, at det var hans fraskilte hustru, der fortalte [klan X], at han var vendt tilbage til Egypten. Til asylsamtalen den 21. september 2015 oplyste ansøgeren, at det var en af hans venner fra Libyen, der meddelte [klan X], at han var vendt tilbage til Egypten, idet denne fik en dusør for oplysningen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om en episode, hvor en vagt blev opsøgt af personer fra [klan X]. Under asylsamtalen har ansøgeren ikke fortalt om hændelsen. Først da han blev oplyst om, at han til oplysnings- og motivsamtalen var fremkommet med en oplysning om vagten, forklarede han om episoden. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at han anmeldte sine konflikter til politiet, da han indrejste i Egypten i foråret 2014, hvorimod han til asylsamtalen oplyste, at han anmeldte det i august 2014 efter at have været hos myndighederne sammen med sin fætter. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren henvendte sig til politiet i august efter, at han fra sin fætter netop havde fået oplysning om, at han var eftersøgt, ligesom det må anses for usandsynligt, at ansøgeren henvendte sig til myndighederne og fortalte om sin konflikt, men ikke i den forbindelse blev afhørt om de forhold, han angiveligt var eftersøgt for. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at konflikten opstod for 16-17 år siden, og at ansøgeren på daværende tidspunkt ikke ønskede at forlade landet, idet han var studerende. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen har oplyst, at hans tre brødre og fire søstre fortsat opholder sig i Egypten uden problemer, mens han til sin beskikkede advokat den 30. november 2015 har oplyst, at han kun har en bror i Egypten, og at denne ikke har fast bopæl, og af den årsag ikke bliver kontaktet af medlemmer af [klan X]. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Egypten vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” egyp/2015/4
