Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger fra Egypten. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim af trosretning fra Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive slået ihjel af familien til […], idet han har været skyld i deres søns død. Ansøgeren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive straffet, fordi han ikke har aftjent militærtjeneste. Ansøgeren indrejste i Danmark i 2010. Ansøgeren er to gange blevet pågrebet i ulovligt arbejde, og han har i forbindelse hermed indgivet ansøgninger om asyl. I forbindelse med den første ansøgning, blev ansøgeren registreret som udrejst uagtet, at han efter egen forklaring forsatte sit ophold her. Ansøgeren angav oprindeligt sit navn som […]. I forbindelse med den nye asylansøgning har ansøgeren oplyst at rette navn er […], og at rette fødselsdato er […]. Uanset at ansøgeren har tilkendegivet, at han ville dokumentere rette navn og fødselsdato, er dette ikke sket. Det bemærkes, at ansøgeren i hjemlandet er i kontakt med moderen. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren vedrørende sin identitet har opfyldt den ham, i medfør af udlændingeloven § 40, påhvilende oplysningspligt. Af ansøgerens oprindelige asylsag fremgår, at han ikke da var indkaldt til militæret. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren på overbevisende vis har oplyst, at han er udeblevet efter at have modtaget indkaldelsen til militæret. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet er i risiko for at blive idømt en, efter danske retstraditioner, uforholdsmæssig straf i forbindelse med manglende militærtjeneste. Det pågældende forhold kan derfor ikke begrunde asyl. Flygtningenævnet finder heller ikke, at det af ansøgeren angivne forhold vedrørende et færdselsuheld, uanset om det kan lægges til grund, kan begrunde asyl. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ikke har søgt de egyptiske myndigheders bistand. Det kan heller ikke lægges til grund, at der nu, en del år efter, foreligger trusler af en sådan karakter, at ansøgeren er i reel risiko for vold eller andre forhold, der kan være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet, vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren er i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2015/3
