Nævnet stadfæstede i oktober 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo. Indrejst i 2009. Ansøger fik i 2009 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter familiesammenføringsreglerne. Han søgte asyl i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tutsi og adventist fra DR Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til DR Congo frygter, at han vil blive forfulgt, idet han er etnisk tutsi. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at det congolesiske militær, i perioden fra 1994 og frem til 1996 under konflikten mellem hutuer og tutsier, udsatte ansøgerens familie for husransagninger, hvor de tog familiens ejendele. I den forbindelse blev ansøgerens fader tilbageholdt flere gange og udsat for overgreb, hvorefter familien måtte købe ham fri. Forces Démocratiques de Libération du Rwanda udsatte ansøgerens broder for fysiske overgreb, som han efterfølgende døde af, ligesom de kort efter nedbrændte ansøgerens families hus. I 1996 flygtede familien til Rwanda, idet alle tutsier blev fordrevet fra DR Congo. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at de overgreb, som ansøgeren og ansøgerens familie var udsat for fra 1994 til 1996 i DR Congo, ikke på nuværende tidspunkt kan begrunde at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. De nuværende generelt dårlige og vanskelige forhold i DR Congo, herunder for tutsier, som ansøgeren har påberåbt sig til støtte for sit asylmotiv, kan ikke i sig selv begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” drco/2013/4
