Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mukongo og kristen fra Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren har været medlem af partiet Movement for the Liberation of Congo (MLC) siden 2006. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de congolesiske myndigheder, da ansøgerens partifæller har oplyst myndighederne om, at han den 19. januar 2015 deltog i en demonstration. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han har været medlem af Movement for the Liberation of Congo (MLC) siden 2006. Frem til en demonstration mod valgloven den 19. januar 2019 var ansøgerens aktivitet at uddele løbesedler og opfordre folk i byen Kinshasa til at deltage i demonstrationen. Ansøgeren deltog i demonstrationen den 19. januar 2019. Ansøgeren flygtede hjem til sin kæreste, Mathy Tethe, da politiet begyndte at opløse demonstrationen. Ansøgerens onkel, Gerard, kontaktede ansøgeren telefonisk om aftenen. Nogle minutter efter kom onklen til Mathys bopæl. Onklen fortalte ansøgeren, at politiet havde opsøgt ansøgerens bopæl og spurgte efter ham. Da ansøgeren ikke selv var på bopælen, blev hans far anholdt. Onklen kørte herefter ansøgeren til landsbyen Ngidinga, hvor han opholdte sig hos præsten, Paul-Augustain. Faren blev dagen efter anholdelsen løsladt. Myndighederne opsøgte ansøgerens bopæl igen den 23. januar 2015 og spurgte efter ham. Myndighederne opsøgte bopælen yderligere seks gange frem til december 2015. Ansøgerens forældre flyttede herefter til et andet sted i Kinshasa, hvor myndighederne ikke kunne finde dem. Ansøgeren udrejste den 9. januar 2016 illegalt af Den Demokratiske Republik Congo ved at flyve fra N'djili lufthavnen i Kinshasa til Marokko. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har deltaget i en demonstration den 19. januar 2015, men Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han derved er kommet i myndighedernes søgelys og som følge heraf skulle være efterstræbt af myndighederne. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på blandt andet, at ansøgeren efter egen forklaring er et menigt og uprofileret medlem, der har deltaget i én af mange landsdækkende demonstrationer, der foregik over flere dage, og at han ikke havde nogen direkte konfrontation med myndighederne. Dertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan han blev bekendt med, at hans partifæller var blevet anholdt. Til asylsamtalen [i sommeren] 2017 har ansøgeren forklaret, at han blev bekendt hermed, da politiet opsøgte ansøgerens bopæl og fortalte, at partifællerne havde angivet ham. Senere under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at politiet havde partifællerne Tonton og Jerry med til ansøgerens bopæl, da de opsøgte ansøgeren. Flygtningenævnet har ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende om sin færden efter demonstrationen den 19. januar 2015, ligesom ansøgerens forklaring herom ikke forekommer sandsynlig. Blandt andet finder Flygtningenævnet, at det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren skulle have opholdt sig i et år hos Paul-Augustin uden at foretage sig noget, og uden nogen former for kontakt til familie og kæreste, og at ansøgeren ikke kender sin families opholdssted. Endvidere forekommer ansøgerens forklaring om sin udrejse mindre sandsynlig. Derudover har ansøgeren til asylsamtalen forklaret, at han ikke havde været i kontakt med nogen i Den Demokratiske Republik Congo efter sin udrejse, mens han til gensamtalen [i slutningen af] 2017 har forklaret, at han var i kontakt med Gerard og sin far. Derudover har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at det var meningen, at han skulle flyve til Europa fra Mauretanien, men at han rejste tilbage til Marokko, fordi der var mange congolesere i Mauretanien, der arbejdede for regeringen. Til gensamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han frem til dagen før sin udrejse af Mauretanien troede, at han skulle bo fast i Mauretanien. Senere under gensamtalen har ansøgeren forklaret, at han under opholdet i Mauretanien fik udstedt visum til Belgien, hvorefter han rejste til Spanien, hvor han blev tilbageholdt af myndighederne og sendt tilbage til Mauretanien i løbet af 24 timer. I den forbindelse finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om de spanske myndigheders ageren forekommer mindre sandsynlig, idet ansøgeren har forklaret udbyggende herom for nævnet, og fordi det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren søgte om politisk asyl og fik tildelt en advokat, men at de spanske myndigheder afviste ansøgerens asylansøgning og udviste ansøgeren til Mauretanien. Derudover har Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed lagt vægt på, at han har forklaret divergerende om, hvorvidt han tidligere har søgt visum til Europa. Endvidere er det tillagt vægt, at ansøgeren i den forbindelse har anvendt andet navn og fødselsdato, og at ansøgeren har forklaret divergerende herom. I den forbindelse finder nævnet, at ansøgerens forklaring på anvendelsen af andet navn og fødselsdato ikke forekommer overbevisende. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Den Demokratiske Republik Congo vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” demo/2019/4/FAM
