Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mukongo og katolik af trosretning fra Kinshasha, Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Congo frygter, at han vil lide en ukendt skæbne, fordi han har hjulpet sin bror og fætter med at flygte fra myndighederne. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at regeringen holdt en demonstration i Kinshasha [i starten af] 2016. Ansøgerens bror, [A], og ansøgerens fætter, [B], brugte denne lejlighed til at opsøge den bopæl, der tilhørte et folketingsmedlem ved navn [C], idet de var utilfredse med regeringen. Ansøgerens bror og fætter kastede med sten mod [C’s] bopæl. [I starten af] 2016 blev ansøgerens bopæl opsøgt af politiet, idet de ledte efter ansøgerens bror og fætter. Det lykkedes ansøgerens bror og fætter at flygte fra politiet, idet ansøgeren prøvede at holde politiet tilbage ved at stille dem spørgsmål. Tre dage senere blev ansøgerens bopæl på ny opsøgt af politibetjente. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra bopælen, inden politiet kom ind. Ansøgeren tog hjem til sin fars kusine, [D], og derfra videre til sin søsters veninde, [E]. Efter at have opholdt sig to dage hos [E] besluttede ansøgeren sig for at tage hjem på sin bopæl for at besøge sin mor. På vejen derhen blev ansøgeren anråbt af nogle civilklædte politibetjente. Ansøgeren fandt ud af, at der var dårlig stemning i den kommune, han boede i, idet der gik civilklædte politibetjente rundt, hvorfor ansøgeren valgte at udrejse af Den Demokratiske Republik Congo. Flygtningenævnet kan i alt væsentligt ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på en række centrale punkter, herunder om hvor mange gange hans bopæl blev opsøgt af politiet, hvornår bopælen blev opsøgt af politiet, og hvad der foregik under opsøgningerne. Ansøgeren har endvidere under forklaringen for nævnet i modstrid med sin tidligere forklaring oplyst, at han efter sin flugt fra bopælen ikke tog tilbage og overnattede på bopælen, inden han opsøgte [E]. Ansøgerens forklaring, hvorefter divergenserne skyldes hovedpine efter den af politiet angiveligt udøvede vold på bopælen og tillige sproglige vanskeligheder findes ikke at kunne føre til, at der kan ses bort fra divergenserne. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren fik udstedt et pas [i starten af] 2016 og ifølge sin egen forklaring udrejste legalt efter sin konflikt med myndighederne. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet finder på baggrund af vurderingen af ansøgerens troværdighed ikke anledning til at udsætte sagen på en torturundersøgelse af ansøgeren. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” demo/2018/7/SHH
