Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra DR Congo. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk mumbole og kristen af trosretning fra Kisangani i Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren har ikke i Congo været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at situationen i den østlige del af DR Congo er af særlig alvorlig karakter. Ansøgeren har videre henvist til, at hun må anses som særlig sårbar, da hun som enlig kvinde ikke vil være i stand til at sikre sin sikkerhed mod udefrakommende faktorer. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun er lesbisk. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun kun er åben omkring sin seksualitet i LGBT Asylum regi, og at det er svært for hende at tale om det. Ansøgerens familie fik mistanke til hendes seksuelle orientering, da hun var omkring 15-16 år gammel. Hun blev selv klar over sin homoseksualitet, da hun var omkring 12 år gammel. Hun havde blandt andet et forhold til en kvinde i sit hjemland, og det var først, da de var sammen, at ansøgeren begyndte at acceptere sin seksualitet. Det fremgår blandt andet af journalnotat af [dato i foråret] 2016, at ansøgeren har fortalt sin psykolog om sine aktiviteter hos LGBT Asylum og hvilken betydning sammenholdet har haft for hendes liv. Af LGBT Asylums udtalelse af [dato i foråret] 2016 fremgår blandt andet ansøgerens aktiviteter i gruppen gennem det seneste år. Det fremgår videre, at ansøgeren har svært ved at være åben omkring sin seksuelle orientering, idet hun frygter stigmatisering. Flygtningenævnet finder ikke, at der er fremkommet nye oplysninger vedrørende ansøgerens oprindelige asylmotiv. Ligesom i Flygtningenævnets afgørelse af [primo] 2015 finder et flertal af dette nævn, at de generelle forhold, herunder forholdene for enlige kvinder i DR Congo, om end vanskelige, ikke er af en sådan karakter, at dette i sig selv kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har ikke under den oprindelige asylsag forklaret, at hun er lesbisk. Heller ikke i forbindelse med den første genoptagelsesbegæring eller under sine samtaler med en psykolog har ansøgeren omtalt sin sexualitet. Først ved Dansk Flygtningehjælps henvendelse af [foråret] 2016 har ansøgeren oplyst at være lesbisk, ligesom det fremgår af skrivelse af [foråret] 2016 fra LGBT Asylum, at ansøgeren ca. et halvt år efter Flygtningenævnets afgørelse af [primo] 2015 tog kontakt til organisationen. Videre har ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2014 forklaret, at hun var kæreste med [P], da hun flygtede fra Goma. Under nævnsmødet i genoptagelsessagen har ansøgeren forklaret, at hendes kæreste rettelig hed [Y] og var kvinde, og at [P] var en ven uden sexuelle relationer. Endelig har ansøgeren først under genoptagelsessagen oplyst, at hun tidligere har været gift. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om, at hun er lesbisk, ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til DR Congo vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ligesom et flertal af Flygtningenævnet ikke finder, at enhver, ved sin blotte tilstedeværelse i DR Congo, vil være i risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” demo/2016/5/DH
