Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cuba. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk cubaner og katolik fra [by], Cuba. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cuba frygter at blive diskrimineret på grund af sin seksuelle orientering. Ansøgeren frygter endvidere at blive fængslet, idet han bliver beskyldt for ikke at være kommunist. Endelig frygter han, at han ikke kan indrejse i Cuba, idet han har opholdt sig uden for landet i mere end 24 måneder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i […] 2008 vendte tilbage til Cuba efter at have opholdt sig i Grækenland i ni måneder og 20 dage. Da han kom tilbage fik han at vide, at han ikke kunne fortsætte på universitetet, idet han havde været udrejst. Ansøgeren skulle herefter vente tre år og derefter gå op til en ny adgangsgivende eksamen for at kunne færdiggøre uddannelsen. I løbet af denne periode blev ansøgeren udsat for voldtægtsforsøg af en ukendt person. I […] 2011 gik ansøgeren til den adgangsgivende eksamen, men under registreringen blev ansøgeren bedt om at gå til rektoren, som fortalte, at idet ansøgeren var udrejst af Cuba, var han ikke længere kommunist og derfor kunne han ikke længere gå på universitet. Ansøgeren blev vred og politiet blev tilkaldt, hvorefter de tilbageholdt ham i 15 dage. I denne periode blev ansøgeren udsat for psykiske overgreb fra politiets side. Ansøgeren kunne efterfølgende ikke få et arbejde, idet han havde en journal hos politiet, som en eventuel fremtidig arbejdsgiver ville tjekke. Ansøgeren er flere gange blevet tilbageholdt af politiet, når han har været sammen med sine homoseksuelle venner, eller når han er rejst rundt i Cuba. I 2012 mødte ansøgeren en dansk mand, som han blev gift med i […] 2013. Ansøgeren skulle på dette tidspunkt rejse til Danmark, men to dage før udrejsen blev han opsøgt af en betjent, som sagde, at han ikke skulle komme tilbage til Cuba, før han havde fået en opholdstilladelse i et andet land, og at han kun måtte komme tilbage som turist. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er homoseksuel, men finder ikke at dette i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at det fremgår af baggrundsmaterialet, at cubansk lov forbyder diskrimination på grund af seksuel orientering, men at der dog kan være social diskrimination fra det omgivende samfund. Flygtningenævnet finder derfor ikke grund til at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han i et vist omfang har været udsat for chikane fra privatpersoner og enkelte betjente på grund af sin homoseksualitet, men der findes efter ansøgerens forklaring ikke at have været tale om chikane af et sådan omfang og en sådan intensitet, at det kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han derudover skulle være blevet efterstræbt af politiet på grund af en antagelse om, at han ikke længere var kommunist efter det tidligere ophold i Grækenland. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren efter sin hjemkomst fra Grækenland fik arbejde ved det offentlige banevæsen. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at den første anholdelse og konflikt med politiet skete, da ansøgeren optrådte aggressivt overfor rektoren ved universitet. Anholdelsen fremstår derfor alene som en konsekvens af ansøgerens konkrete adfærd ved denne episode. Ansøgerens forklaring om, at han efterfølgende har været i politiets søgelys på grund af en ”imputed political opinion” findes derfor ikke troværdig. Det bemærkes også, at ansøgeren har forklaret, at ansættelsen hos banevæsenet fortsatte også efter episoden hos rektor, indtil ansøgeren selv sagde op af andre årsager. Endelig lægges vægt på, at ansøgeren er udrejst legalt på eget pas, som han senest har fået fornyet [dato] 2013. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at repatriering efter et udlandsophold på mere end 24 måneder forudsætter en særskilt ansøgning hos de cubanske myndigheder, findes ikke at være asylrelevant, men alene et udsendelsesspørgsmål. Det bemærkes herved, at det fremgår af Landinfos respons af 21. december 2015, at der ikke ved en ansøgning om tilladelse til repatriering stilles krav om loyalitetserklæring overfor det cubanske styre. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Cuba 2016/1/LIN
