Nævnet stadfæstede i november 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Cuba. Indrejst i 1999. I 2000 blev ansøgeren meddelt på andet grundlag. Ansøgeren søgte asyl i 2012, efter at hun var idømt fængselsstraf og udvisning af Danmark, hvorved hendes tidligere opholdstilladelse på andet grundlag bortfaldt.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er katolik af trosretning fra Havana, Cuba. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at hun ikke vil kunne generhverve sit cubanske statsborgerskab, samt at hun ikke vil have samme rettigheder som andre cubanere, idet hun har været udrejst i mange år. Hun frygter derfor, at hun vil blive anholdt og fængslet ved en tilbagevenden, idet hun ikke vender tilbage med en tilladelse til fortsat ophold i et tredjeland. Hun frygter ligeledes, at hendes tidligere alfons vil tvinge hende til prostitution, og at politiet i så fald vil tilbageholde hende igen. Endvidere vil alfonsen kunne påvirke vilkårene under en fængsling, således at hun ikke bør tåle dette. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun er i reel risiko for overgreb fra sin tidligere alfons ved en tilbagevenden til Cuba. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgeren over årene har været rejst tilbage fem gange i længere perioder, uden at den tidligere alfons har udøvet særlig intensive aktiviteter for at få fat i hende, og at et muligt overgreb i 2009, således som ansøgeren har forklaret om, ikke ændrer billedet heraf. Flertallet finder videre, at det på baggrund af ansøgerens tidligere problemfrie tilbagerejser må lægges til grund, at ansøgeren ikke har noget udestående med myndighederne. Flertallet finder endvidere, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger om ud- og indrejse mulighederne i Cuba må lægges til grund, at ansøgeren vel må betragtes som ”emigreret”, men at ansøgeren, der ikke fremstår kritisk over for styret, vil kunne søge om mere permanent tilbagevenden til Cuba. Flertallet finder herefter ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Cuba. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” cuba/2013/1
