Nævnet stadfæstede i januar 2006 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun, født i 1978. Indrejst i juni 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren for styrelsen og nævnet som asylmotiv havde gjort gældende, at han var i risiko for forfølgelse, dels fra myndighederne i Cameroun på grund af sine aktiviteter for oppositionspartiet SDF, dels specifikt fra en navngiven general som følge af, at ansøgeren skulle være i besiddelse af belastende bevismateriale mod den pågældende. Nævnet bemærkede, at det påhviler en ansøger at sandsynliggøre sit asylmotiv, og ved nævnets bedømmelse af, om dette er sket, indgår om ansøgeren under sagsbehandlingsforløbet som sådan har afgivet en troværdig og konsistent forklaring. Allerede under hensyn til, at forklaringen om uoverensstemmelserne med den pågældende general først var fremkommet under samtalen med styrelsen, fandtes denne del af det påberåbte asylgrundlag ikke at kunne lægges til grund. For så vidt angik ansøgerens forklaring om sine problemer med myndighederne under valgkampagnen i 2002 bemærkedes, at ansøgerens troværdighed generelt var belastet af, at han havde afgivet divergerende oplysninger om sine pasforhold ved udrejsen fra Cameroun, at han havde opholdt sig et år i Frankrig uden at søge om asyl, samt at han trods opfordring ikke havde dokumenteret sit medlemskab af partiet. Uanset om ansøgerens forklaring om problemet med myndighederne lagdes til grund, fandtes dette dog ikke at kunne begrunde asyl. Nævnet lagde her vægt på, at ansøgeren ikke kunne betragtes som særligt profileret medlem af SDF, at SDF er et legalt parti, at der var tale om kortvarige anholdelser i forbindelse med en valgkampagne, og at ansøgeren efterfølgende uden problemer havde fået udstedt pas af myndighederne. På denne baggrund havde ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Cameroun ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Cam/2006/1
