Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bakweri og katolik fra [A], Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv udover at have deltaget i én demonstration. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive straffet af myndighederne i Cameroun for sin deltagelse i en demonstration. Videre har ansøgeren henvist til de generelle uroligheder i Cameroun på grund af spændinger mellem de camerounske myndigheder og den engelsktalende befolkning. Ansøgeren har endelig henvist til, at han i Cameroun frygter en mand ved navn John, der har truet ansøgeren, da ansøgeren har oplyst til politiet, at John er bagmand bag proformaægteskaber. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i [foråret] 2007 deltog i en demonstration for det sydlige Camerouns selvstændighed. Ansøgeren holdt sig i baggrunden under demonstrationen, da det var ansøgerens første demonstration. Efter noget tid blev demonstrationen standset af militæret. Militæret skød mod demonstranterne, der var begyndt at kaste med sten. Ansøgeren flygtede fra området og gemte sig i vildmarken indtil den følgende dag, hvor han tog hjem for at hente sine penge. Ansøgerens nabo fortalte ansøgeren, at militæret var brudt ind i ansøgerens bopæl i løbet af natten. Ansøgeren hørte efterfølgende fra venner, at myndighederne var begyndt at opsøge folk. Ansøgeren opholdt sig derfor i en landsby i to dage, hvorefter han udrejste. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret udbyggende og generelt utroværdigt på en række centrale punkter. Forklaringen fremstår derfor som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han har opholdt sig i Europa i cirka 10 år uden at søge asyl, at han først søgte asyl, da han blev anholdt i forbindelse med et strafbart forhold begået i Danmark, og at han uden problemer i 2015 henvendte sig på Camerouns ambassade i Berlin, hvor han fik fornyet sit pas. Der er således intet, der støtter, at han har en konflikt med myndighederne i Cameroun. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren i [vinteren] 2018 frafaldt sin asylansøgning og i det væsentlige har begrundet sin anmodning om genoptagelse med en privatretlig konflikt. Der er også lagt vægt på, at ansøgeren til politiet forklarede, at baggrunden for hans udrejse af Cameroun var, at den politiske situation i Cameroun var usikker, og at han først under oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at hans deltagelse i en demonstration var den reelle grund til, at han forlod hjemlandet. Ansøgerens forklaring under mødet i Flygtningenævnet om, at han ikke tidligere søgte asyl, fordi han ikke vidste, hvor man søgte, er ligeledes utroværdig. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at der ikke medvirkede tolk under politiets afhøringer, hvilket imidlertid ikke kan føre til en ændret vurdering, allerede fordi ansøgeren har forklaret, at det var hans opfattelse, at han, og den politimand, der afhørte ham på engelsk, forstod hinanden. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring i Flygtningenævnet om, at han ved en tilbagevenden til Cameroun skulle være i risiko for at blive udsat for overgreb fra en privat person ved navn John, til grund. Forklaringen er udbyggende og fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren kun efter nogen tøven kunne oplyse, fra hvem han havde denne oplysning, og at det er utroværdigt, at en person, som han ikke kender, skulle have ringet fra Storbritannien til ansøgeren, mens han har siddet varetægtsfængslet, for at give ham denne oplysning. Heller ikke de generelle forhold i Cameroun, herunder for den engelsktalende del af befolkningen, kan i sig selv begrunde konventions- eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Cameroun risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2018/1/SEL
