Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens § 53, stk. 9, og § 56, stk. 3. Ansøgeren er etnisk mbemi og kristen af religiøs overbevisning fra Kumba, Cameroun. Ansøgeren har oplyst, at han har været aktiv for den politiske organisation [A] siden slutningen af 2016. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter, at han vil blive slået ihjel eller tilbageholdt på ubestemt tid af myndighederne, idet han tilhører det engelsktalende mindretal i Cameroun, og fordi han har været aktiv for den politiske gruppe [A]. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hans far har været medlem af den politiske organisation NCNC og nu er på flugt fra myndighederne. Flygtningenævnet kan delvist lægge ansøgerens forklaring til grund vedrørende faktiske omstændigheder i sagen. Flygtningenævnet kan således på baggrund af billeder fra ansøgerens Facebook-profil lægge til grund, at ansøgeren siden slutningen af 2016 har ytret sine politiske holdninger til møder i Danmark og debatter via internettet for engelsksprogede camerounere, herunder at ansøgeren har været aktiv på den politiske organisation [A’s] Facebook-gruppe. Nævnet kan ligeledes lægge til grund, at der siden slutningen af 2016 har været uroligheder mellem engelsksprogede demonstranter og de camerounske myndigheder. For så vidt angår ansøgerens forklaring, om at engelsktalende camerounere generelt bliver tilbageholdt og visiteret på baggrund af mistanke om politiske aktiviteter, herunder særligt personer der kommer fra udlandet kan forklaringen ikke lægges til grund, idet bemærkes, at oplysningerne ikke har støtte i Flygtningenævnets baggrundsmateriale. Der kan herved blandt andet henvises til United Kingdom Home Office “Report of Fact-Finding Mission to Cameroon, 17-25 January 2004” af 25. januar 2004 og U.S. Department of State ”Cameroon 2013 Human Rights Report” af 27. februar 2014. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring angående brorens tilbageholdelse i det hele fremkommer utroværdig. Det forekommer således usandsynligt, at ansøgeren ikke har været i kontakt med sin bror vedrørende hans angivelige tilbageholdelse, efter han blev løsladt. Ansøgerens forklaring, om at han ikke har talt med sin bror om episoden, idet han først mødte ham et stykke tid efter tilbageholdelsen, og fordi brorens løsladelse var det vigtigste for ansøgeren, forekommer ligeledes usandsynlig. Flygtningenævnet har vedrørende ansøgerens generelle troværdighed derudover tillagt det vægt, at ansøgeren først søgte asyl [i foråret] 2017 efter at være blevet anholdt for ulovligt ophold i Danmark [i foråret] 2017. Det bemærkes hertil, at ansøgeren indrejste legalt [i sommeren] 2014, og at hans opholdstilladelse udløb [i sommeren] 2016. Det forhold, at ansøgerens far har været medlem af den politiske gruppe NCNC, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen [i foråret] 2017 har forklaret, at hans far var aktiv for NCNC i 1990’erne, men at ansøgerens familie aldrig er blevet opsøgt af myndighederne, eller på anden måde har oplevet problemer som følge af farens politiske aktiviteter. Ansøgeren bemærkede hertil, at myndighederne fokuserede mest på lederne. Det forekommer på dette grundlag ikke overbevisende, at ansøgeren efter at have fået afslag på asyl af Udlændingestyrelsen har forklaret til sin advokat, at hans far nu er flygtet fra Cameroun på grund af sine politiske aktiviteter. Flygtningenævnet kan ligeledes ikke lægge ansøgerens søsters forklaring i den fremlagte mail til ansøgerens advokat af [sommeren] 2017 til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens søsters afgivende oplysninger divergerer i forhold til ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017, idet hun i mailen oplyste, at deres far er en af lederne af NCNC. Flygtningenævnet kan endeligt ikke lægge noget af det af ansøgerens søsters fremlagte materiale til grund. Nævnet bemærker hertil, at kilderne hverken findes at være troværdige eller relevante som dokumentation for hendes påstand. Flygtningenævnet finder efter indholdet af nævnets baggrundsoplysninger om Cameroun ikke, at de generelle sikkerhedsmæssige forhold for engelsksprogede camerounere isoleret set kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at ansøgerens forklaringer og det fremsendte materiale fra Dansk Flygtningehjælp og ansøgerens advokat kan sandsynliggøre, at ansøgeren skulle stå i et konkret asylbegrundende modsætningsforhold til de camerounske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger baggrundsoplysninger, der giver holdepunkter for at antage, at engelsksprogede modstandere af den camerounske regering eller menige medlemmer af politiske oppositionsgrupper generelt skulle være udsat for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet henviser herved blandt andet til United Kingdom Home Office “Report of Fact-Finding Mission to Cameroon, 17-25 January 2004” af 25. januar 2004, og U.S. Department of State ”Cameroon 2013 Human Rights Report” af 27. februar 2014. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren forekommer uprofileret, idet hans politiske aktiviteter for [A] udelukkende har bestået i at ytre sine politiske holdninger og dele billedmateriale samt videoer på lukkede Facebook-grupper. Det bemærkes hertil, at Facebook-grupperne efter ansøgerens egen forklaring til Udlændingestyrelsen består af flere tusinde medlemmer, og at ansøgeren derudover ikke har benyttet sit eget navn på sin Facebook-profil. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens aktiviteter udelukkende er foregået i Danmark, og at ansøgeren ikke har deltaget i de voldelige sammenstød mellem engelsksprogede demonstranter og de camerounske myndigheder. Det skal hertil i øvrigt bemærkes, at det bl.a. fremgår af baggrundsoplysningerne i International Crisis Group ”Cameroon’s Anglophone Crisis at the Crossroads” af 2. august 2017, at de camerounske myndigheder på trods af overgrebene i forbindelse med konfrontationerne har forsøgt at imødekomme nogle af de engelsktalende camerouneres krav og ikke forsøger at intensivere konflikten. Flygtningenævnet har endelig tillagt det vægt, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at hverken han selv eller hans familie, som fortsat bor i Cameroun, er blevet kontaktet af de camerounske myndigheder, og at ansøgeren har fået udstedt nationalitetspas på Camerouns ambassade [i vinteren] 2016 på trods af, at han begyndte at videreformidle politisk materiale [i vinteren] 2016 på Facebook. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Cameroun vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2017/4/JEA
