Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk ndop og kristen fra Yaoude i Cameroun. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter at blive tilbageholdt, fængslet og slået ihjel af de camerounske myndigheder, idet han har været aktivt medlem af en studenterforening, som kæmper for menneske- og studenterrettigheder. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han ved sin tilbagevenden til Cameroun [ultimo] 2012 og frem til sin udrejse [primo] 2014, deltog aktivt i foreningen Association pour la Défence des Droits des Ètudiants du Cameroun (ADDEC). [Primo] 2014 opsøgte politiet ansøgeren og andre medlemmer af ADDEC i forbindelse med forberedelsen af en demonstration. Ansøgeren blev tilbageholdt i to dage og udsat for fysiske overgreb. [Omkring en måned senere] blev ansøgeren og fem andre medlemmer af ADDEC tilbageholdt af politiet i forbindelse med et debatarrangement. Ansøgeren blev under fængslingen udsat for fysiske overgreb. [Nogle dage senere] blev ansøgeren løsladt fra fængslet ved hjælp af en ukendt officer. Han kørte ansøgeren til lufthavnen, hvor ansøgerens far ventede, hvorefter ansøgeren udrejste af Cameroun. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens asylmotiv til grund, idet det fremstår utroværdig og udbyggende og dermed konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved vægt på, at ansøgeren under sagen har forklaret så væsensforskelligt om længden af fængslingen og om omfanget af overgreb under tilbageholdelsen, at det i sig selv gør forklaringen utroværdig. Ansøgeren har således – i partshøringen efter oplysnings- og motivsamtalen – forklaret om en varighed på et par dage […]. I asylsamtalen først om en varighed på fem til seks dage […], senere ændret til – som for Flygtningenævnet – at anholdelsen vedvarede [16-17 dage]. Vedrørende omfanget af overgreb har ansøgeren i løbet af samtalen med Flygtningenævnet forklaret divergerende om, hvorvidt han blev hentet ud af cellen og slået to gange om dagen eller i alt tre gange i forbindelse med afhøringer, hvorunder der tillige blev brugt peberspray. Divergenserne findes efter deres omfang ikke at kunne skyldes hukommelsesforskydninger som følge af, at ansøgeren måtte have været udsat for tortur. Ansøgeren har ligeledes forklaret forskelligt om, i hvilket omfang hans navn fremgik af offentlige opslag, og hans forklaring på disse uoverensstemmelser fremstår på ingen måde overbevisende. Ansøgeren har heller ikke givet en troværdig forklaring på, at han til trods for, at han skulle være eftersøgt, skulle kunne få udstedt kørekort, eller på dateringen af den oprindeligt fremlagte arrestordre som værende udstedt flere måneder efter ansøgers udrejse til trods for, at han efter sin egen forklaring reelt var flygtet fra fængslet, og dermed fra starten må have været i myndighedernes søgelys. Flygtningenævnet lægger dernæst vægt på, at den af ansøgeren under sagen fremlagte kopi af en angivelig arrestordre er vurderet falsk, baseret på både indhold og signatur. Den omstændighed, at ansøgeren efterfølgende har fremsendt en ny arrestordre, som angiveligt skulle være en kopi af den originale arrestordre, findes ikke at kunne begrunde hverken en ny ægthedsvurdering eller et andet resultat. Flygtningenævnet lægger her vægt på, at indholdet er enslydende med det tidligere fremlagte dokument, og at kun datering og navn på faksimileunderskriften reelt er anderledes. Den omstændighed, at ansøgeren måtte have et ar på venstre skulder og et ar på venstre ben, som han angiver stammer fra politivold under tilbageholdelsen forud for udrejsen, kan - henset til ansøgerens manglende troværdighed i øvrigt - heller ikke i sig selv føre til et andet resultat, idet der er tale om ukarakteristiske mærker, der i så fald ligeså vel kan stamme fra andre begivenheder. Flygtningenævnet har endeligt tillagt det en vis vægt, at ansøgeren efter sin egen forklaring har opholdt sig i Sverige fra [primo foråret] 2014, men først søgte om asyl [ultimo] samme år. Samlet set finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Cameroun vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2017/2/ceb
