Nævnet meddelte i maj 2015 opholdstilladelse B-status til en mandlig statsborger fra Cameroun.. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk […] og kristen af trosretning fra Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter at blive tvunget til at indtræde i sin afdøde faders position i høvdingens palads i landsbyen […], idet han i perioden […] er blevet forsøgt presset hertil af flere medlemmer af landsbyens ældreråd. Endvidere frygter ansøgeren, at blive fængslet ved genindrejse i Cameroun, idet hans visum er udløbet. Endelig frygter han økonomiske problemer og ebola smitte. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flertallet lægger vægt på, at ansøgeren forklaring for nævnet har virket selvoplevet og autentisk og været meget detaljeret. Ansøgeren har endvidere givet en plausibel forklaring på, at han ikke straks ved indrejsen søgte asyl, og at han ikke i asylansøgningsskemaet gav de oplysninger, der nu er bærende for hans asylmotiv. Flygtningenævnets flertal lægger vægt på, at ansøgeren er søn af landsbyens næstkommanderende og dens ceremonielle leder, at ansøgeren umiddelbart efter forældrenes død blev indviet til at efterfølge faderen, at ansøgeren på intet tidspunkt herefter har ønsket at tage ophold i landsbyen med henblik på at forberede sig til at overtage faderens rolle, og at Ældrerådet gennem hele hans opvækst og indtil hans udrejse har forsøgt at formå og presse ansøgeren hertil. Ved vurderingen af om ansøgeren, hvis han vender tilbage til Cameroun, fortsat vil være i denne situation, lægger flertallet vægt på, at ansøgeren må antages at være profileret som følge af faderens position. Flertallet kan endvidere ikke afvise, at stammens traditioner vil være så tungtvejende, at landsbyens ledelse fortsat vil lægge pres på ansøgeren som tidligere, og at konsekvensen af, at ansøgeren fortsat vil vægre sig, vil kunne være, at ansøgeren vil blive udsat for vold og eventuelt forsøg på drab. På denne baggrund finder flertallet, at ansøgerens dilemma imellem, hvorledes han selv vil leve sit liv, og hvad han søges presset til, har en sådan intensitet og indebærer en sådan risiko, at ansøgeren må antages at risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. came/2015/1
