Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mindreårig statsborger fra Burundi, født i Danmark i 2004. Ansøgeren blev i januar 2005 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Ansøgerens moder er indrejst i september 1998, og blev i oktober 1998 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 7, stk. 2. Ansøgerens moder havde på ansøgerens vegne søgt om, at ansøgeren blev tillagt asylstatus i konsekvens af moderens opholdstilladelse. Til brug for vurderingen af ansøgerens asylansøgning var ansøgerens moder indkaldt til mødet i Flygtningenævnet for at afgive forklaring. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerens moder er af blandet etnicitet (hutu og tutsi) og hendes forældre (ansøgerens bedsteforældre), der blev dræbt i 1993, var medlemmer af FRODEBU. Ansøgerens moder er ikke bekendt med ansøgerens faders etnicitet. Det blev i øvrigt lagt til grund, at ansøgeren er burundisk statsborger. Ansøgerens moder havde som væsentligste asylmotiv henvist til, at ansøgerens moder ved en tilbagevenden til Burundi frygtede tutsierne. Hun ønskede således, at ansøgeren som konsekvens af hendes asylstatus også fik asyl. Ansøgerens advokat havde endvidere henvist til, at hensynet til familiens enhed måtte føre til, at ansøgeren lige som sin moder opnåede asylstatus, og at det ikke kunne kræves, at ansøgerens moder skulle henvises til at kontakte de burundiske myndigheder for at få et pas til ansøgeren – og dermed afsløre sin identitet. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren som barn med en blandet etnicitet og som barn af bedsteforældrene på moderens side, der havde været medlem af FRODEBU, tilhørte en særlig gruppe, der var omfattet af flygtningekonventionen. Ansøgeren havde således ikke noget selvstændigt asylmotiv. Moderen til ansøgeren fik i oktober 1998 asyl efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren var på tidspunktet for Flygtningenævnets behandling af sagen et år gammel, og ved vurderingen af, om ansøgeren kunne få asyl som konsekvens af moderens status, skulle det afgøres, om ansøgerens moder på tidspunktet for nævnets afgørelse opfyldte betingelserne for at få asyl efter den nugældende § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. juli 2004. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder den seneste rapport fra en fact-finding mission til Burundi i april – maj 2005, opfyldte ansøgerens moder ikke på tidspunktet for nævnets afgørelse betingelserne for at få asyl efter den nugældende § 7 i udlændingeloven. Ansøgerens moder havde således ikke selv været politisk aktiv, ligesom det forhold, at ansøgerens bedsteforældre muligt havde været politisk aktive, ikke kunne føre til, at ansøgerens moder ved en tilbagevenden til Burundi ville være i en asylrelevant risiko for forfølgelse. Flygtningenævnet har blandt andet til opgave at vurdere, om en ansøger opfylder betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet vurderede, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for at få asyl, hverken i kraft af egne forhold eller som konsekvens af moderens asylstatus. Den omstændighed, at den danske paslovgivning muligt lægger hindringer i vejen for, at ansøgeren kan få et pas og dermed rejse til et andet land, kunne ikke medføre, at ansøgeren som følge af et hensyn til familiens enhed – eller på andet lignende grundlag – herefter opfyldte betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7. Det blev i den forbindelse bemærket, at Flygtningenævnet vurderede, at der ikke skulle være asylrelevante betænkeligheder ved, at ansøgerens moder retter henvendelse til de burundiske myndigheder for at få et burundisk pas til ansøgeren. Bur/2005/5
