Nævnet stadfæstede i november 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burundi, født 1979. Indrejst i juli 2003. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren aldrig havde været medlem af eller aktiv for politiske partier eller organisationer, samt at han aldrig havde haft konflikter med myndighederne i Burundi. Flygtningenævnet lagde endvidere til grund, at ansøgeren havde arbejdet som tegner og maler og herunder havde givet udtryk for sit ønske om fred. Uanset om det lagdes til grund, at ansøgeren i 1998 blev udsat for overgreb af medlemmer af en milits, fordi han forsøgte at undgå tvangsrekruttering, fandt Flygtningenævnet ikke, at dette kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at forholdet lå langt tilbage i tid. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren også i 2003 var blevet forsøgt tvangsrekrutteret af forskellige militser. Nævnet kunne ikke i det hele lægge ansøgerens forklaring om antal forsøg og om, at han i forbindelse hermed blev udsat for overgreb, til grund, idet forklaringen herom på væsentlige punkter forekom uddybende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lagde til grund, at tvangsrekrutteringsforsøgene ikke var specielt rettede mod ansøgeren, men at de var et led i et generelt forsøg på at få unge til at lade sig rekruttere til militserne. De generelt vanskelige og kaotiske forhold i Burundi kunne ikke i sig selv føre til noget andet resultat. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at udsætte sagen på foretagelse af lægelig undersøgelse af ansøgeren. Burundi/2004/9
