Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burundi. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk hutu og baptist fra […], Burundi. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, dog har ansøgeren demonstreret for […] i dennes kamp mod regeringen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burundi frygter at blive fængslet, slået ihjel eller tortureret af myndighederne, fordi han har nægtet at yde bidrag til regeringspartiet. Derudover frygter han myndighederne, fordi han i [efteråret] 2014 omtalte træningslejrene for børnesoldater i D.R. Congo. Endvidere frygter ansøgeren nogle privatpersoner, der overfaldt ham [i slutningen af 2014]. Ydermere frygter ansøgeren at blive straffet af myndighederne for at have demonstreret for […]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv blandt andet anført, at han i [efteråret] 2014 blev opsøgt på sin bopæl af fem mænd, heraf fire mænd fra militsen […], der ville have ham til at yde et bidrag til støtte for regeringspartiet, CNDD-FDD, hvilket ansøgeren nægtede, fordi han ikke blev oplyst om, hvad pengene konkret skulle bruges til. Herefter, i perioden fra [efteråret] 2014 frem til [slutningen af 2014] blev ansøgeren dagligt udsat for chikane i form af tilråb og trusler fra ukendte militsmedlemmer. I [slutningen af] 2014 fortalte nogle forældreløse børn, som ansøgeren underviste, at CNDD-FDD havde forsøgt at hverve dem til deres milits. Herefter kontaktede ansøgeren […], som repræsenterede en menneskerettighedsorganisation, og fortalte, hvad børnene havde fortalt ansøgeren. En uge efter blev der bragt flere programmer i radioen, der omtalte problematikken vedrørende brugen af børnesoldater. [I slutningen af 2014] blev ansøgeren overfaldet af to ukendte gerningsmænd, der hældte ansøgerens øl ud over ham, forsøgte at slå ham i hovedet med dennes ølflaske og truede ansøgeren med, at alle, der modsatte sig regeringen, skulle slås ihjel. I perioden fra [slutningen af 2014] og indtil ansøgerens udrejse oplevede ansøgeren ikke problemer med nogen parter. Ansøgeren indrejste legalt i Danmark på et visum [i foråret] 2015. Under ansøgerens ophold i Danmark fik han under telefonisk kontakt med sin nabo [senere på foråret i 2015] oplyst, at ansøgerens bopæl to dage forinden, [i foråret] 2015, var blevet opsøgt af politiet, der havde ransaget ansøgerens bopæl samt taget nogle papirer og ansøgerens husarbejder med sig. Denne hændelse gjorde ansøgeren så bange, at han [senere i foråret] 2015 søgte asyl i Danmark. I [sommeren] 2015 blev ansøgerens forældre opsøgt på deres bopæl af fire betjente fra efterretningstjenesten, der spurgte, hvor ansøgeren befandt sig. I [foråret] 2016 blev ansøgerens forældre opsøgt af en major, […], samt nogle betjente fra politiet, der truede ansøgerens forældre og spurgte, hvor ansøgeren befandt sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, og nævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med de burundiske myndigheder fremstår påfaldende og konstrueret. Nævnet finder i den forbindelse navnlig, at ansøgers forklaring om omstændighederne ved pasudstedelsen i Burundi, hvor han fik hjælp af en burundisk general, som var tilknyttet samme kirke som ansøgeren, fremstår utroværdig i lyset af ansøgerens øvrige forklaring om sit forhold til regeringspartiet og myndighederne i Burundi. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren først søgte asyl i Danmark [i foråret] 2015, en uge inden visaudløb, eftersom han ti dage tidligere havde fået oplyst, at hans bopæl var blevet opsøgt. Hertil kommer, at omstændighederne i forbindelse med de af ansøgeren påberåbte forhold heller ikke har en karakter, der i sig selv skaber et beskyttelsesbehov. Den omstændighed, at ansøgeren angiveligt er blevet opsøgt på sin bopæl med henblik på at yde økonomisk støtte til regeringspartiet og har afvist dette, er således ikke et forhold, der efter nævnets opfattelse i sig selv skaber et beskyttelsesbehov. Ansøgerens omtale overfor […] af spørgsmålet om hvervning af børnesoldater og den efterfølgende behandling heraf i radioudsendelser er desuden sket, uden at ansøgerens navn er kommet frem i offentligheden, ligesom ansøgeren i forbindelse med sin deltagelse i demonstrationen for […] ikke var i kontakt med myndighederne. Nævnet finder heller ikke, at ansøgerens forklaring om, at han blev overfaldet [i slutningen af 2014] indebærer, at han har behov for beskyttelse, idet han i perioden indtil udrejsen i [foråret] 2015 ikke blev opsøgt. Herefter, og da hverken de i øvrigt udokumenterede oplysninger om ansøgerens venskab med den dræbte oppositionspolitiker […] eller den i Flygtningenævnet fremlagte e-mail [fra efteråret] 2016 fra ansøgerens tidligere arbejdsgiver sandsynliggør, at han har behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Buru/2016/2/AKM
