Nævnet stadfæstede i maj 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burma. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk kineser fra Rangoon i Burma. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren oplyste, at han havde deltaget i demonstrationer i 1974 og 1975 og i efteråret 1988 mod styret i Burma. Ansøgeren var efter demonstrationen i 1988 blevet anholdt og idømt halvandet års fængselsstraf. Ansøgeren var udrejst med fly fra sit hjemland med et nationalitetspas isat et besøgsvisum. Ansøgeren oplyste, at han i forbindelse med sit arbejde på et skib havde foretaget en række ind- og udrejser af hjemlandet. Videre at han kort før den endelige udrejse to gange havde været i Thailand med henblik på opnåelse af visum. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han havde fået udrejseforbud i 2008, idet han i 2007 havde delt vand ud til nogle demonstrerende munke og andre. Da myndighederne var kommet til stede, var det lykkedes ham at køre fra stedet i den af ham lejede lastbil. Myndighederne havde fået kontakt til ham i forbindelse med dette i begyndelsen af 2008. Ansøgeren mente sig i særligt søgelys, idet han tidligere havde været fængslet. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren først efter lang tids ophold her i landet havde søgt om asyl. Ansøgeren oplyste, at han på grund af gode forbindelser havde kunnet rejse som sket uanset udrejseforbuddet. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgerens tidligere politiske virke og den af ansøgeren i 1988 angivne frihedsberøvelse ikke i dag i sig selv kunne begrunde asyl. Ansøgeren havde svaret afglidende på spørgsmål i nævnet. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren havde foretaget sig andet, der kunne opfattes som en modstand mod regimet, end uddeling af vand ved en demonstration. Det fremgik, at dette ikke havde bevirket nogen frihedsberøvelse. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren ved udrejsen havde været udsat for sådanne forhold, at dette kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at han ville være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Burma/2010/5
