Nævnet stadfæstede i maj 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burma. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren efter det oplyste betragtede sig som etnisk burmeser, selv om hans far var af kinesisk/indisk afstamning, mens moderen var af koreansk/kinesisk afstamning. Han er buddhist af trosretning. Ansøgeren havde som asylmotiv gjort gældende, at han i to dage i efteråret 2007 havde deltaget i demonstrationer i hovedstadsområdet, at han muligvis var blevet fotograferet under demonstrationerne, at hans bopæl var blevet opsøgt af myndighederne første gang i foråret 2008, hvor han ikke havde været hjemme. Han havde fået det at vide af en tilfældig ældre person, der havde stået i nærheden af et busstoppested i nærheden af bopælen. Han havde herefter taget ophold hos slægtninge. Han havde efterfølgende fået at vide, at myndighederne havde opsøgt bopælen flere gange. Han havde mod bestikkelse fået udstedt et ægte nationalitetspas i sommeren 2008 og havde ligeledes mod bestikkelse skaffet sig udrejse af Burma første gang i efteråret 2008, hvor han var indrejst i Malaysia. Han var rejst tilbage senere i 2008, idet han ligeledes mod bestikkelse havde skaffet sig indrejse uden om myndighederne med det formål at opnå fornyet visum til Malaysia. Han var endeligt udrejst af Burma i slutningen af 2008 ligeledes efter at have betalt bestikkelse. Ved en tilbagevenden til hjemlandet frygtede ansøgeren et langvarigt fængselsophold på grund af sin deltagelse i demonstrationerne. Flygtningenævnet lagde efter de foreliggende oplysninger til grund for sagen, at ansøgeren havde deltaget i de nævnte demonstrationer. Flygtningenævnet fandt det imidlertid ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at hans bopæl var blevet opsøgt af politiet i foråret 2008. Flygtningenævnet bemærkede herved, at ansøgeren fremstod som upolitisk og uprofileret, og han havde efter det oplyste ikke tidligere haft konflikter med myndighederne. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde kunnet opholde sig i hjemlandet fra efteråret 2007 til slutningen af 2008 dog afbrudt af ansøgerens ophold i Malaysia. Endelig bemærkede Flygtningenævnet, at ansøgeren havde fået udstedt ægte nationalitetspas i sommeren 2008, men Flygtningenævnet ville dog ikke afvise, at dette kunne være sket mod betaling af bestikkelse. Flygtningenævnet lagde endelig nogen vægt på, at ansøgeren først havde søgt asyl i Danmark nogle uger efter sin indrejse. Under disse omstændigheder fandt Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved udrejsen havde været asylbegrundende forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt det ej heller sandsynliggjort af ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i reel risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Burma/2010/4
