Nævnet stadfæstede i maj 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Burma. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk chin og kristen fra Chin State, Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ønsker at være sammen med sin herboende ægtefælle og deres to fælles børn, der har opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive udsat for overgreb af de burmesiske myndigheder, som følge af at hendes ægtefælle tidligere har været politisk aktiv. Yderligere har ansøgeren henvist til, at hun frygter for sit liv på grund af den dårlige sikkerhedsmæssige situation for chin-burmesere i Burma. Ansøgeren har forklaret, at hendes landsby, […], fra 2009 og frem til hendes udrejse flere gange blev opsøgt, plyndret forsøgt voldtaget og chikaneret af burmesiske soldater. Ansøgerens hjem er flere gange blevet plyndret, og hendes forældre er blevet slået af myndighederne. Ansøgeren har endelig anført, at hun har fået andre til at kaste sten efter nogle soldater, hvilket hun frygter, myndighederne vil straffe hende for. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hendes konflikt med de burmesiske myndigheder til grund. Flertallet har herved lagt på vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om episoden, hvor hun fik nogle kammerater til at kaste sten efter en eller flere burmesiske soldater og om den generelle chikane, herunder voldtægtsforsøgene. Uanset om ansøgeren har været udsat for den omtalte chikane, finder flertallet ikke, at chikanen havde en sådan intensitet og omfang, at dette kan sidestilles med asylbegrundende forfølgelse. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været politisk aktiv eller profileret i øvrigt. Den omstændighed, at ansøgeren efter udrejsen fra Burma er blevet gift med en mand, der tidligere er flygtet fra Burma som følge af frygt for tvangsarbejde og nu har flygtningestatus som kvoteflygtning, kan ikke føre til et andet resultat. Flertallet har ved den vurdering tillagt det betydning, at det bygger på ansøgerens egen formodning, at ægteskabet og mandens asylgrundlag er kommet til de burmesiske myndigheders kendskab. Flertallet finder, at de problemer, ansøgeren, der er udrejst legalt fra Burma, måtte risikere i forbindelse med indrejse i Burma efter tre år i udlandet, ikke giver grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Burma risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. De generelle forhold for en etnisk chin-burmeser i Burma kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flertallet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Burma vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” burm/2013/5
