Nævnet stadfæstede i oktober 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burma. Ansøgeren søgte asyl i 2012 og oplyste, at han var indrejst samme år.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk rakhine og buddhist af trosretning. Ansøgeren har angivet, at han er født i Burma, men at han, da han var fire år, flygtede til Bangladesh med sine forældre, hvor han har opholdt sig illegalt frem til sin udrejse. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive fængslet og tortureret af de burmesiske myndigheder. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at blive fængslet for illegalt ophold og sendt til Burma. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hans fader var medlem af en oppositionsbevægelse i Burma, samt at faderen fortsatte aktiviteter for bevægelsen i Bangladesh. Ansøgeren har siden 1999 været aktiv for et burmesisk oppositionsparti i Bangladesh, herunder deltaget i flere demonstrationer vendt mod det burmesiske regime. Ansøgeren har videre henvist til, at han ikke kan rejse tilbage til Burma eller Bangladesh, idet han ikke har noget sted at bo i de pågældende lande, samt at han ikke har nogen burmesiske eller bangladeshiske ID papirer. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at ansøgeren ikke ved sin forklaring og de fremlagte fotografier af ansøgerens deltagelse i demonstrationer har sandsynliggjort, at han er profileret i forhold til de burmesiske myndigheder i en sådan grad, at han ved en tilbagevenden til Burma vil være i risiko for at blive udsat for en korrekt, individuel forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hans forældre udrejste illegalt fra Burma, da ansøgeren var fire år, og at de regeringsfjendtlige politiske aktiviteter, som ansøgerens onkel og fader udførte, ligger lagt tilbage i tid. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerens faders familie har opholdt sig i Burma, siden ansøgerens familie udrejste i 1988, og at der ikke er oplysninger om, at familien har haft problemer som følge af faderens aktiviteter. Flygtningenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens deltagelse i syv til otte fredelige demonstrationer i Bangladesh vendt mod de burmesiske myndigheder og ansøgerens medlemskab af et oppositionsparti efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke kan tillægges afgørende betydning, heller ikke selvom de burmesiske myndigheder måtte være bekendt hermed. Endelig finder flertallet det ikke sandsynliggjort, at de burmesiske myndigheder er bekendt med, at ansøgeren har bistået med at følge politiske modstandere under deres rejse i Bangladesh. Den omstændighed, at ansøgeren ikke har identitetspapirer kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” burm/2013/4
